63 / 205
senere Jens Bing for denne udtalelse, idet han mente, at man på dette tidspunkt kunne
have stoppet epidemien eller i hvert fald begrænset den til Helsingør (Bötticher 17 3 6
P 6Det var ikke noget nyt, at man overså en alvorlig sygdom i indledningen til en epi
demi. Det var iøvrigt vanskeligt at stille diagnosen pest, da man i en menneskealder
ikke havde haft sygdommen inde på livet i København.
Jens Bing havde dog en vis erfaring i epidemiske sygdomme som medicus ved tla
den, der ustandselig hærgedes a f epidemier.
I sin disputats 1 7 1 2 (Bing 1 7 1 2 ) forsvarede han sig senere mod bl.a. Böttichers an
greb med at skorbutisk feber undertiden kunne have et akut forløb, det havde han i
hvert fald oplevet til søs. Opfattelsen af, at det ikke var rigtig pest, men kun »pestilen-
tisk feber» holdt sig langt ind i sommeren 1 7 1 1 , selv da epidemien hærgede på det
voldsommeste i København.
,
.
Professor Hans Mule skriver således i et brev, dateret 25. juli 1 7 1 1 , til sin bror, at
sygdommen i København såvel som i Helsingør blot var pestilentia og ikke rigtig pest
(Mule 1885 p. 30 3).
.
I mellemtiden bredte pesten sig fra Lappen til selve Helsingør, men først 25. maj
1 7 1 1 blev der tm ffet foranstaltning til at afspærre Helsingør og omegn med en mili
tær cordon. Da var det imidlertid allerede for sent. Epidemien havde bredt sig til om
egnen, således Hornbæk, Espergærde og Villingebæk, men man håbede nu at kunne be
grænse epidemien
til Nordsjælland (Hirsch, J.C.W. 1892).
,, ,
A f Helsingørs ca. 4.000 indbyggere døde 862 (uddraget a f Helsingørs Sundheds
kommissions protokoller af Mansa).
Langsomt ophørte epidemien i løbet a f sommeren 1 7 1 1 . Afspærringen af byen op
hævedes, da København blev erklæret for smittet juli 1 7 1 1 .
København 1 7 1 1
København havde ved epidemiens start 1 7 1 1 ca. 60.000 indbyggere (se dog senere).
Den var en befæstet b y med kun minimal bebyggelse udenfor voldene. Der var endnu
relativ god plads indenfor voldene.
Københavns
militære forlægninger var stationeret i Kastellet.
Nogen egentlig kaserne var der ikke i København, før Sølvgades kaserne blev bygget
17 7 1. En del a f soldaterne var derfor indkvarteret privat eller i lejede huse rundt om-
™ 8udkanten a f den gamle by lå Nyboder. Det var en by i byen. Den var opført af
Christian IV mellem 1 6 3 1 4 1 som 600 boliger i 20 dobbeltlænger til badsmændene,
d.v.s. det menige mandskab.
,
De oprindelige huse var én-etages og så lave at en voksen rm rnd«gede °P
tagskægget på dem. Hvert hus indeholdt to lejligheder, hver med stue og kammer
men M e s kokken. Et rummeligt loft horte med. Der var ingen anden
ildstedet i køkkenet og skorstenen midt i huset. Da huslængerne v «
øst-vest^
var den ene lejlighed stik syd og den anden stik nord. Alligevel var dette kvarter langt
bedre end de skumle gyder inde i byen.
f^rAoitr nripn
Gaderne var lyse og brede, gårdene grønne og abne. Meget a f li v e t J ^ g i k u d e n
dørs. Alle kendte hinanden, og man holdt sammen mod
især naturligvis Københavns bystyre, som man følte sig udenfor. Man havde en bag
os en brygger i øvrigt
forsynedes
man fra den kongelige proviantgard.
K ø b S m var præget a f centraladministrationen med de mange kontorer samt
slottet med hoffet og den store hofetat.
• ,
n pn
Centraladministrationen lå på Slotsholmen og i de nærmeste omgivelser. Den
“
r i n ^
bestående a f universitetets gande byg-
ninger omgivet a f snævre, smalle gader og små huse. Resten afb y en vat|Ogsa gam
.
Ingen storbrande havde endnu ryddet de ældgamle rønner or .
§
svalegange, og en stor del var i tre etager. Ned mod vandet la større garde med store
61