Previous Page  69 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 69 / 205 Next Page
Page Background

politiassessor og købmand. Han blev smittet i den sidste halvdel af epidemien og døde

åf pest

Chresten Worm:

Biskop

Chresten Worm

(16 7 2 - 17 3 7 ), dr. tehologiae 16 9 2 , havde

studeret ved universiteter i Holland, England og Tyskland. 17 0 7 var han blevet provst i

København og blev sognepræst ved Vor Frue Kirke 17 10 . 1 7 1 1 udnævntes han til pro­

fessor theologiae ved Københavns Universitet og samtidig biskop over Sjællands Stift.

Der foreligger en lang række skrifter fra hans hånd, således en mængde prædikener,

mindeskrifter, opbyggelige pjecer og hyldestdigte f.eks. »Vejledning til almindelige

Taksigelses- og Bededage 1 7 1 1» .

Han interesserede sig meget for skolevæsenet, hvilket der var kraftigt brug for i K ø ­

benhavn. Skønt et reskript om fattigvæsenet a f 170 8 havde påbudt, at alle bøm skulle

undervises, var der kun få skoler i København. Chresten Worm havde 170 6 , mens han

endnu var sognepræst ved St. Nikolaj Kirke, fået oprettet St. Nikolaj Kirkes danske

Skole i Admiralgade, og i de følgende år blev der grundlagt en hel række skoler i K ø ­

benhavn (Wiberg 18 7 0 II p. 12 3 og Bruun 1887-90 I pp. 2 8 4 3 ). Han må have været en

aktiv og alsidig mand. Mule kritiserede Worm i sine breve for hans modvillighed mod at

ordinere nye præster i en periode, hvor man meget savnede dem under pesten. Han

skal have udtalt om de teologiske studenter, der var emner: »De duede ikke». På den

anden side var det Worm, der gik i forbøn for de ligbærende studenter, når de var i van­

skeligheder på grund a f deres opsætsighed mod sundhedskommissionen. Det store ar­

bejde med de mange ansatte både ved skolevæsenet og bispestolen, foruden hans til­

synsførende arbejde i stiftet, har sikkert gjort ham til en bedre administrator end Mule.

Olaus Judichæer:

Skobynaut

Olaus (Claus) Judichæer

( 16 6 1 - 1729 ) var matema­

tiker, nærmest ingeniør. Han arbejdede som fabriksmester ved Holmen og var des­

uden lærer ved Skibsbygningsskolen og Søkadetakademiet. Han var en slags altmulig­

mand indenfor flåden. I sit arbejde var han overordentlig gmndig og kompromisløs og

lagde sig derfor ofte ud med divisionscheferne ved eskadrene på grund af sine krav om

vedligeholdelse og orden. Alligevel avancerede han 17 1 8 til admiral. 17 2 7 blev han af­

skediget med pension (Topsøe-Jensen & Maquard 19 35 I p. 674).

Judichæer var medlem af sundhedskommissionen som repræsentant for flåden og

de fastboende i Nyboder. Det var ham, der fik ansvaret for det store arbejde med at

holde søfolkene fra den hjemvendte flåde afskilt fra befolkningen i Nyboder - en håb­

løs opgave.

Johan B. Ernst:

Politimester

Johan Bertram Ernst

(16 6 3 - 17 2 2 ) havde

i

mange ar

været knyttet til kongens person og hoffet. Han var således informator for prins Chri­

stian til dennes død 16 9 5. Senere blev han censor ved aviserne og fra 170 3 borgmester

og politimester.

Som politimester lagde han sig ud med mange fra den jævne befolkning. I et konge­

ligt reskript 2 7. november 1 7 1 6 omtales smædeskrifter om ham opslået på Børsen.

Ordlyden er ikke bevaret, men de må have været temmelig grove, for det hedder i re-

skriptet:»At bemeldte Skandskrifter ere i sig selv meget ukristelige og argelige og æres­

krænkende PasqviUier», hvoefor de offentligt skulle brændes af bødlen på Nytorv

(Københavns Diplomentarium 1872-87 IV pp. 289-91).

. . .

.

u

En gang blev Ernst overfaldet på gaden. I en indberetning til kongen i november

17 16 (Christensen, V . 19 19 ) skriver han, at den soldat af oberst Staffeldts regiment

som på gaden overfaldt hans »chaise» med dragen kårde og sårede hans hest, er bleve

dømt til at løbe seks gange spidsrod. Hesten er nu heldigvis kureret, tilføjer han.

Disse indberetninger, der var livlige hverdagsskildringer af København, argik ra

Ernst til kongen regelmæssigt. Villads Christensen gengiver herfra en særlig leven e

skildring a f et slagsmål mellem Ernsts vægtere og nogle soldater. Stridens genstand var

kvinder, som vægterne ville arrestere, da de var »løsagtige natpiger og ruffersker», mens

soldaterne følte, at æren bød dem at kæmpe for damerne. »Wold ihr Teuftelskerls uns

unsere Frauen wecknehmen! Hau zu!». Ober-Politibetjenten: »Vegter hervor, ballt eure

Morgensternen. Die Spitze hervor! Avenciert!». Vægterne vandt med en krigslist tro s

talmæssig underlegenhed.

Det ses, at militære ordrer blev givet på tysk både i hæren og vægterkorpse

67