75 / 205
nau i sit eksil udtænkte sindsvage betragtninger over pestsmitten (ganske træffende,
men nok lidt uretfærdigt.).
Niels
Bruno Winsløw
(16 7 0 - 1 7 1 1 ) var en lovende ung læge (bror til den berømte
udenlandsdansker Jacob Benignus Winsløw (16 69 - 1760) læge og anatom, på det tids
punkt ansat i Paris).
Niels Winsløw havde netop efter en lang udenlandsrejse, bl.a. til broderen i Paris, ta
get doktorgraden 170 9 ved Københavns Universitet, og nu ventede man sig meget af ham.
Det var tragisk, at han bukkede under for pesten allerede i de første uger af epidemien.
Her må også nævnes
Caspar Bartholin den yngre
(16 6 5 - 1738 ). Som medlem af den
berømte familie (han var søn af Thomas Bartholin (16 16 -80 )) var han fra bam selv
skreven til en stilling ved Københavns Universitet og blev da også allerede 16 74 profes
sor anatomiae og 16 78 professor medicinae.
Han forlod hurtigt medicinen og gik over i jura og finansvæsen. Under pestepide
mien hører man rimeligt nok intet om ham, han havde på det tidspunkt ikke beskæf
tiget sig med medicin i årevis og vist overhovedet aldrig virket som læge (Ingerslev, V.
1873 p. 34).
Ialt var således Mule, Eichel og Wagner engageret i sundhedskommissionens tje
neste. Bötticher, Lahme, Heerfort, Hacquart, Laub, Mac Colloc og de to studenter
Riiber og Kelp udførte klinisk arbejde i byen.
A f andre medicinere, som ikke var i byen under epidemien, kan nævnes Francke-
nau, Bartholin, flådemedicus Jens Bing ( 16 8 1 - 17 5 1) , Johannes de Buchwald (16 58 -
1738), kongens livmedicus Johan Adam Hofsteter (16 6 0 -17 16 ), feltmedicus med hæ
ren i Pommeren Daniel Wagner (16 7 8 -17 5 4 ), der var bror til Reinholdt Wagner, også
han var altså borte fra København.
Bartskærere, kirurger.
Ifølge barberlaugets skrå var der i København på dette tidspunkt 12 bartskærermes-
tre (amtsmestrene).
Reglerne for at blive bartskærermester i København er tidligere gennemgået. Som
nævnt var det en betingelse for lauget, at den yngste amtsmester altid var parat til at
træde i funktion som pestmester, såfremt pestepidemien blev erklæret i København.
Dette skete 1 7 1 1 , men de københavnske kirurger måtte flere gange formanes til at
overholde deres forpligtelser.
Det viste sig hurtigt, at dødeligheden blandt bartskærerne og deres svende var e-
norm. Foruden faste bartskærere måtte der derfor ansættes ekstraordinære mestre til
at betjene de syge i byen og på de to pesthospitaler.
Bartskærer i kommissionens tjeneste.
Den første udnævnte overmester ved Vodroffs Hospital var, Johan Mikkel Kühl,
en bartskærer fra Mark Brandenburg, som dog allerede døde 10.8. 1 7 1 1 af pest. Flere
af Kiihls svende døde ligeledes under arbejdet. Som erstatning fik man bartskærermester
Frederik Kock, der tidligere havde været ansat som bartskærer ved karantæneanstalten
på Saltholm. Han var 3 1.5 . 1 7 1 1 kommet hjem fra Saltholm (Protokol over ind- og
udkommende Skibe i Kjøbenhavns Havn 1 7 1 1 ) .
Man skal have været godt tilfreds med hans arbejde tidligere, men senere må der
være sket noget beklageligt på Vodroffs Hospital, i hvert fald blev han 2 8 .1 1. 1 7 1 1 af
skediget med øjeblikkelig varsel på grund af usømmelig opførsel (Sundhedskommis
sionens kopibog 2 8 .11.) . Der blev dog ikke rejst tiltale mod ham. Han fik besked om at
pakke sine sager og forlade Vodroffs Hospital gennem karantænehuset, hvor han skulle
holde de sædvanlige 14 dages karantæne. Herefter har han formentlig fået lov til at for
lade landet. Hans løn blev tilbageholdt, mens man undersøgte sagen; om han senere fik
den udbetalt ses ikke.
I
stedet for Kock ansattes en bartskærer
Daniel Ulrich
formentlig ligeledes indvan
dret fra Tyskland. Han døde imidlertid få dage efter (10 .8 . 1 7 1 1 ) .
73