76 / 205
I
stedet ansatte man nu en
»monseur» Lazonde,
denne bartskærer, som ser ud til at
have en lidt finere titel end de øvrige, der blot omtales som mester eller barber, virkede
nogle dage på Vodroffs Hospital, indtil faste folk kunne engageres. Den samme La
zonde sprang ligeledes ind som bartskærer på Ladegårdens Lazaret, da det også her
kneb med at skaffe folk.
Han ser ud til at have overlevet pestepidemien, men nævnes ellers ikke senere.
Der skulle bruges kirurger til behandling af patienterne i byen.
I forordningen af 12 . august 1 7 1 1 (Forordningen om de Personer o.s.v. 1 7 1 1 )
redegøres der i punkt 3 for byens kirurger, idet der i dette punkt følger en liste med
navne på pestmestre samt adresser på, hvor man kan søge dem. Det var alle tyske bar
berer indkladt til lejligheden:
Mester Andreas Badstuber,
boende i Stadt Heidelberg
på hjørnet a f Badstuestræde, betjente med to svende Klædebos-, Frimands- og Nørre
kvarterer. Han var en a f de barberer der overlevede epidemien.
Mester Rytke Klister,
boende i Det Oldenborgske Horn på Østergade, betjente med
to svende Rosenborg-, Kjøbmager- og Østre kvarterer. Klister døde omkring 3 0 .8 .17 11 .
Han var en af de barbermestre, der måtte have tilrettevisning, før han begyndte på
sit faretruede arbejde.
Mester Johan Friederich Eichorius,
boende på hjørnet a f Højbrostræde, betjente
begge St. Annæ kvarterer. Han overlevede ligeledes epidemien.
Mester Anders Baltzersøn,
boende Ved Stranden ved Nissegangen, betjente med to
svende Strand-, Snarens- og Vestre kvarterer. Han døde i slutningen a f august 1 7 1 1 .
Hans enke ejede efter hans død et hus Nissegangen 7 (Nissegangen er nu forsvundet).
Mester Daniel Ansorge,
boende på Christianshavn, betjente Christianshavns kvarter
med én svend. Om hans skæbne vides, at han senere blev ansat som pestkirurg ved
Ladegårds Lazarettet. Han overlevede næppe epidemien.
Mester Bendix Johansen
skulle fra et hus anvist a f overadmiralitetet betjene Nybo
der.
Disse mestre havde altså pligt til at behandle fattige og ubemidlede gratis, mens de
kunne tage betaling a f de øvrige efter sædvanlig takst. Særligt skulle de varetage alle
besigtigelser, altså undersøge syge, foretage ligsyn og hjælpe sundhedskommissionens
folk med at overholde den beordrede adskillelse mellem raske og smittede. Dette var
farligt arbejde. Distriktskirurgerne døde i stort tal.
Da man i slutningen a f august begyndte at mangle folk, forespurgte man hos flådens
og hærens kirurger på Kvæsthuset og Ladegården, om man der kunne undvære barber-
svende til at arbejde for kommissionen. Det blev
Jacob Henrik von Aspem,
bartskærer-
laugets oldermand, der måtte give afslag. Han var indvandret tysker, idet han 1699 var
kommet til København fra Holsten. Han var startet som regimentsfeltskærer, men blev
1 7 1 0 feltskærer ved krigslazarettet på Ladegården. Von Aspern svarede, at man ikke
kunne undvære mandskab på krigslazarettet. Dette var formentlig i overensstemmelse
med reglementet, men nok lidt usmidigt. På den anden side ville de par svende, man
måske kunne have undværet, næppe have været til megen hjælp. I stedet skrev sund
hedskommissionen til amtmændene i provinsen om at skaffe mandskab til København
(Kopibogen 2 4 .10 . 1 7 1 1 ) .
Desuden sendte man breve til den danske resident i Hamburg, etatsråd Hagedorn, og
den danske stats agent i Danzig, Braehesemann, om at hverve tyske bartskærere til Kø
benhavn. De fleste af de således ansatte bartskærere nåede dog først til Danmark om
kring epidemiens slutning.
I sundhedskommissionens kopibog findes afskrifter af overenskomster indgået mel
lem sundhedskommissionen og 2 1 barberer fra Tyskland: Fra Hamburg: Johan Chris
tian Siegfreed (ansat i Nikolaj kvarter), Johan Montzinger (ansat i Østre kvarter), Jo
hannes (navnet ulæseligt) (i Nyboder), Emmanuel Giger (ansat som overbarber på
Ladegårdens Lazaret), Jacob Nordenbruch (ansat på Christianshavn), Hans Jørgen
Kyster (St. Annæ kvarter), Johan David Rittmeister, Johan Lehnum, Andreas Gott
fried Montzinger, Thomas Philip Frese (ansat i Stadt Heidelberg, altså Frimands kvar
ter).
For de følgende er ansættelsesstedet ikke oplyst: Henrik Danzinger, Heinrich Lipp-
74