80 / 205
se for at få lov til at bære deres egne døde til graven (Weitemeyer 19 16 pp. 19 2-222).
Først 1860 ophørte denne ordning helt.
Andre grupper udenfor sundhedskommissionen.
Kongen og kancelliet:
Frederik IV forlod København 1 1 . juli og rejste herfra til
Jægersborg, opslog senere sin residens på Frederiksberg Slot, men rejste sidst i juli til
Kolding, hvor han residerede på Koldinghus. Resten a f året var han borte fra Køben-
havn travlt optaget af krigen i Nordtyskland.
Med kongen var det meste af hoffet og således også hans livmedicus Hofsteter.
Tilbage på Københavns Slot blev som repræsentanter for kancelliet med fuld
magt fra kongen geheimeråderne grev Carl Ahlefeldt, Otto Krabbe og Christian Sehe-
sted. Som så mange andre blev også de forskrækkede under pestepidemien og fik ef
ter kongelig nåde 17 . juli 1 7 1 1 tilladelse til at bo på Jægersborg Slot (Mansa 18 54
pp. 69-70). Under Pestepidemien fulgte de tre gehejmeråder sundhedskommissionen og
støttede den loyalt.
Magistraten
og De 32 mænd:
Magistraten udgjordes a f de kongeligt udnævnte
borgmestre og rådmænd. I realiteten var magistraten efter enevældens indførelse blevet
til et ekspeditionskontor for kongelige ordrer, kun meget lidt selvstændig myndighed
var overladt den.
De 32 mænd var den sidste rest a f det gamle bystyre. De var borgere udpeget fra de
forskellige bydele. Både magistraten og De 32 mænd var repræsenteret i sundhedskom
missionen, ligesom det var pålagt magistraten og De 32 mænd at være distriktskommis
særer under sundhedskommissionens ledelse. Distriktkommissærerne skulle vandre
rundt i byen og sørge for, at sundhedskommissionens ordrer blev overholdt samt sørge
for, at syge og døde blev taget under omsorg. Man har ikke indtryk af, at denne ord
ning har fungeret tilfredsstillende. Da magistraten sidst i september blev spurgt om,
hvordan tilstanden var i byen og specielt, hvilke huse der skulle renses og, hvilke foran
staltninger der i øvrigt var at foretage i forbindelse med stadens rensning efter epide
mien (Forhandlingsprotokollen 22.9.), svarede den 28. september, at den ikke havde
overblik over byens tilstand. Mansa har aftrykt magistratens svar til kongen (Mansa |
18 5 4 p. 15 7 ).
Man får et godt øjebliksbillede a f tilstanden i byen. Magistraten mente ikke, det
havde været kongens vilje, at de selv skulle gå rundt og undersøge de smittede huse:
»Da man kan faa nok a f Stanken ved at gaa omkring i Gaderne og Stræderne, som lig
ger bestrøet med Halm, gamle Gangklæder udkastet fra de syge og døde, hvorom den
gode Mand Politimesteren saa tit er advaret».
Videre siger den, at de sedler, der er slået op på husmurene, er revet ned igen og på-
tegnede kors udslettede.
Da sygdommen tog overhånd i september, holdt magistraten op med at sende sine
kvarterbude mndt for at afmærke. Magistraten og De 32 mænd holdt sig altså i ro
hjemme i stedet for at farte rundt i de pestinficerede gader og huse. Da sundhedskom
missionens medlemmer jo selv var tilstede i byen, og to a f dens medlemmer samtidig
var distriktkommissærer, kan dette svar næppe have overrasket.
Hvis det virkelig havde været kongens mening, at kommissærerne selv skulle gå
mndt og undersøge husene, havde det været noget enestående på den tid, hvor de fle
ste a f magistratens standsfæller formentlig havde forladt byen med deres familier og
tjenestefolk.
Københavns Universitet:
For Københavns Universitet deltog som nævnt dekanus
for Det medicinske Fakultet, professor Mule, i sundhedskommissionen.
Det medicinske Fakultet var tidligt med i forberedelserne til at modvirke pestepi
demien. Ifølge reskriptet fra 16 28 skulle Det medicinske Fakultet jo medvirke ved at
udarbejde en kort belæring for almindelige mennesker i pestbehandling. Man har ad
skillige sådanne »korte undervisningen) (se side 58). Også i 1 7 1 1 udkom fakultetet med
78