naut Ole Claus Judichæer, men den var jo også mere en integreret del a f byens befolk
ning, med kvarteret Nyboder som beboelse, end hæren var det.
Ligesom hæren indtog flåden en særstilling. Det var som nævnt to officerer, der
fungerede som distriktkommissærer i Nyboder (Garde 18 3 3 11 p. 30).
Flåden havde ligesom hæren sit eget lazaret nemlig Søkvæsthuset. Grunden til at
man ikke rekvirerede Søkvæsthuset til nødlazaret, men Ladegården, har nok været, at
Kvæsthuset lå indenfor voldene, og at man således ikke kunne isolere de syge på be
tryggende vis der, desuden var der mange syge blandt flådens mandskab.
Man hører ikke om samarbejdsvanskeligheder mellem flådeofficererne og sundheds
kommissionen. Flåden stillede beredvilligt ligbærere og gravere til rådighed, dog vel
især til brug for sine egne syge og døde.
Medicus ved flåden, Jens Bing,var bortrejst under epidemien og kunne ikke hjælpe
sine patienter i byen. I stedet arbejdede Bötticher som tilforordnet medicus ved
Kvæsthuset.
Sygehusene.
Med i instruksen for oprettelsen a f sundhedskommissionen var en ordre til at leje
Vodroffsgård.
Georg Julius V od ro ff (16 4 0 - 17 2 4 ) var auditør og regimentskvartermester ved
marinekorpset i København. Han havde 17 0 0 fået en bevilling på at indrette en perle
mølle, et snustobakværk og en polérmølle ved Ladegårdsåen uden for volden. Han
havde ejet grunden her siden 1699. 1 7 1 1 lejede sundhedskommissionen gården a f ham
for et år. Han mistede siden helt ejendommen, og skal efter sin afgang fra marinekorp
set 1 7 1 4 være sunket ned i dyb armod, i hvert fald fik han tilladelse til at tigge i
kirkerne. Måske var han alligevel ikke så fattig, hustruen skal ved sin død 17 3 0 i hvert
fald have haft et anseeligt bo at få behandlet (Hirsch & Hirsch 1888 -1907 XII p. 287).
Vodroffsgård bestod a f en hovedbygning i to etager og en række mindre bygninger,
beregnet som lader og forrådskamre. A t dømme efter indkøbet a f husgeråd og senge
tøj antages nødhospitalet at have haft 3^400 sengepladser. Da epidemien nåede sit
højdepunkt, var der dog langt flere patienter, idet de syge lå på stråmåtter i telte i
gården og vistnok en kort tid under åben himmel på halm.
Ialt menes 5-6.000 personer at have været behandlet på dette hospital. Hospitalet
bar præg a f at være indrettet under epidemiens højdepunkt. Der var ofte dårlige for
hold. Personalet var skrabet sammen i huj og hast og måtte ofte tilrettevises og under
tiden straffes. Det er tidligere nævnt, hvordan kirurgen fra Vodroffs Hospital uden
videre blev afskediget midt i den travleste tid.
Der blev klaget over, at kirurgerne tog penge a f de indlagte syge for medikamenter
og pasning, at det mandlige personale opførte sig usømmeligt overfor de kvindelige
patienter, og over at vågekoner og ligkvinder stjal fra patienterne og de døde. En del
effekter dukkede op på det sorte marked i København.
Den 2.9. blev studiosus Kelp udsendt til de to lazaretter for at undersøge sundheds
tilstanden her, formentlig også for at kontrollere sundhedskommissionens personale.
Sundhedskommissionen refererer senere til hans svar, da den skal forsvare sig mod en
klage. Kelp skal have fundet forholdene stort set i orden.
I-
Ladegårdens Hospital var beliggende i hærens sygehus, det såkaldte krigshospital,
ikke langt fra Vodroffs Hospital. Bygningen stammede fra slutningen af 16 6 0 ’erne,
idet Ladegården var genopbygget efter branden 16 59 . Ladegården var en anseelig byg
ning i to etager. Man indrettede her et nødhospital indeholdende 200 sengepladser.
I modsætning til Vodroffs Hospital herskede der en vis orden. Man har opbevaret en
protokol over indlagte personer (Mandtalsbog for Ladegaarden 27.8. - 3 .12 . 1 7 1 1 ) og
har derfor det nøjagtige antal: 10 58 .
Rekonvalescenterne fra de to hospitaler, som man i begyndelsen a f epidemien ikke
hører noget om, blev sendt til et rekonvalescenshus beliggende på Christianshavn, hvor
:
de måtte isoleres 14 dage, før de blev udskrevet. Da epidemien toppede, blev det be
stemt, at rekonvalescenterne, en måned før de blev udskrevet, skulle gøre tjeneste som
80




