85 / 205
1 7 1 1 bredte epidemien sig sydpå gennem Vesterås og Arboga til Norrkoping.
A f betydning for krigen mod Danmark var det, at Karlskrona, den svenske flådes
hovedbase, blev ramt a f sygdommen i slutningen a f 17 1 0 , hvor en meget stor del af
befolkningen skal være død. Skåne og Blekinge ramtes noget senere nemlig i slutningen
af 1 7 1 1 og begyndelsen a f 1 7 1 2 (Ilmoni 1846-53 II pp. 332-372).
Forskellen på Danmark og Sverige, hvad angår pestepidemiens udbredelse, lå nok
i, at man kunne isolere København og Sjælland effektivt nogle måneder ved at blokere
skibsfarten over Storebælt; mens noget tilsvarende ikke lod sig gøre i Sverige. En anden
forklaring er, at de svenske tropper sendte de sårede og syge hjem fra de pesthærgede
egne i Nordtyskland. De syge soldater vendte hjem med sygdommen til de forskellige
dele a f Sverige. Norge slap som nævnt andetsteds for pestepidemi i 1700-tallet.
Dødelighedstabeller og befolkningsstatistik for 1711.
Adskillige forskere har i tidens løb ønsket at vide det totale antal a f døde under
pestepidemien i København 1 7 1 1 og den omtrentlige befolkningsmængde i København
på samme tid.
Som allerede nævnt, nægtede magistraten 28. september 1 7 1 1 at besvare en fore
spørgsel fra kancelliet vedrørende antallet a f døde i København på daværende tids
punkt.
Mansa anfører en del a f brevet: Det var umuligt at oplyse, hvilke sygdomme folk var
døde af. Som undskyldning angav magistraten, at den først blev aflcrævet regnskab
med de døde, da alt allerede var i uorden, og at der var »gange» (d.v.s. gyder), hvor alt
liv var uddødt. Endelig var folk upålidelige med hensyn til antallet a f døde familiemed
lemmer. Her fik man altså ingen hjælp.
Som meddelt a f Marquard, findes i Rigsarkivet i gruppen »Diverse Kontorefterret
ninger» en liste over antallet a f viede, døde og fødte i ugentlige opgørelser fra 3. januar
til 3 1 . december 1 7 1 1 (Marquard 19 23-24). Denne liste er ikke nærmere kommente
ret, men må stamme fra de ugentlige lister, som indsendtes fra kirkekontorerne til K ø
benhavns politimester.
Listen opgør antallet a f kopulerede (d.v.s. gifte) til 800, fødte 146 3 og døde 22.534 .
Callisen meddeler i sine »Physisk-Medicinske Betragtninger over Kiøbenhavn» et Eg
nende antal (Callisen 1807-09 I pp. 1-53). Samme liste anføres a f Mansa i hans bog.
Marcus Rubin er meget kritisk over for Mansas talangivelser, men holder sig også til
listen fra sundhedskontoret. Han er iøvrigt uenig med Mansa, når denne angiver Køben
havns befolkning til 60.000, idet Rubin mener, at den har været en del højere, nemlig
ca. 75.000. Til grundlag for beregningen a f befolkningstallet angiver Rubin, at man ved
at multiplicere fødselsantallet med 33 får et omtrentligt begreb om en befolknings
størrelse uanset den kønsmæssige sammensætning (Rubin 1889). Dette tal er senere
kommenteret a f Axel Lassen i »Fald og fremgang» (Lassen, A. 1960 pp. 244-50).
Han når til et Egnende tal som Marcus Rubin, men ud fra en anden regnemetode.
Efter en Este som særtryk til avisen »Nye Tidender som Kjøbenhavns Postrytter
frembragte Aar 17 12 » i januar findes følgende oplysninger ordnet som ugentEge an
givelser for 1 7 1 1 : kopulerede 800, døde 2 2 .5 3 5 , altså meget nær de tal Marquard
bragte fra Rigsarkivet.
I et håndskrift i Karen Brahes bibhotek i Odense findes en Este, som angiver »De
som ere døde i Kjøbenhaffen udi 16 uger fra 2 1 . JuE til 10 . Oktober 1 7 1 1» . Den når
frem til tallet 20.549, hvilket svarer til 800 mere end de aherede nævnte angivelser,
der jo dækkede hele året. Mansa mener, at denne Este er unøjagtig og upåEdeEg.
Der foreligger ikke noget om kildematerialet til Esten, som formentEg er udarbejdet
umiddelbart efter pestepidemien.
Som et kuriosum kan nævnes, at Bötticher i sin tidEgere omtalte bog anfører tallet
for de døde til over 40.000, men som Mansa skriver: Man må fra Böttichers tal altid
fradrage halvdelen.
83