60 / 205
Endvidere anbefales det, at de dødes efterladenskaber brændes aller isoleres og i
hvert fald ikke kommer på auktion, før de er blevet renset med rygning.
Det anbefales, at dygtige medici og kirurger beskikkes til de fattiges behandling for
en god løn.
Selv om man således havde skrevet de fleste a f de punkter, denne vejledning inde
holdt a f fra tidligere kilder, var der dog kloge og nye ting med.
Under selve epidemien udkom juli 1 7 1 1 :
»En liden og kort Efterretning for enhver
Husfader og Husmoder, hvorledes de sig selv og samtlige Husfolk næst Guds naadige
Hjælp og Bistand nogenledes kunne preservere for den itzige, smitsomme graserende
Sygdom».
Denne vejledning nævnes i resolutionsprotokollen for 2 3 .7 : »Betalt for 1000
Eksemplarer hos Bogtrykker Jørgen Madsen (bogtrykker Biering, der havde trykt 1709
udgaven, døde nemlig a f pest samme år) 2 Rigsdaler og 3 Mark».
Den indeholder ti råd, som følger de tidligere nævnte baner, idet man lægger mest
vægt på profylaksen: isolation a f syge og smittede. Det anbefales, at man holder sig
langt væk fra de smittede huse, hvis man ikke har noget at gøre der, at man bruger
rygning med enebærris og indtager de a f sundhedskommissionen anbefalede profylak
tiske midler. Endelig anbefales det at lægge sin skæbne i Guds hånd. Til slut nævnes
det, at preserverpulverne fås på alle apoteker til 3 å 4 skilling stykket.
Det er bemærkelsesværdigt, at de to sidste vejledninger ikke indeholder nogen op
fordring t i l , at folk skal flygte fra byen.
Terapi og profylakse i praksis 1711
Profylaksen bestod i at isolere syge og smittede. Desuden forhandledes de anbefa
lede beskyttende midler på byens apoteker.
Den egentlige behandling a f de pestsmittede fremgår a f de tidligere citerede under
visninger.
Behandlingen var skitseret a f medici, som dog ikke i større udstrækning kunne del
tage. Den blev overladt til pestmestrene. Disse påhvilede også lokalbehandlingen af
bylderne med forskellige plastre, og når tiden var inde incision.
Klinisk forløb af pest hos mennesker
Pest kan hos mennesket forløbe på to måder. Enten som bubonpest eller som lunge
pest.
Ved bubonpest, som er den almindeligste form, vandrer infektionen fra loppebid-
stedet opad til de regionale lymfeknuder. De toxinproducerende bakterier formerer sig
i lymfeknuderne og danner store, smertefulde abscesser i lysker, armhuler og på halsen.
Herfra kan sygdommen gå over i en septisk fase med universel spredning, mikroabsces-
ser og gerne død i løbet a f to - tre dage.
Patienterne er ofte meget urolige, præget a f delirium og forpinte a f de ømme lym fe
knudeabscesser. Ubehandlet vil 50 - 60 % dø.
Ved den pulmonale form opstår sygdommen ved, at en person indånder pestbak
terier f.eks. fra en anden person med lungepest eller fra indtørret bubonmaterie.
Bakterierne formerer sig i lungevævet og giver anledning til en voldsom lungebe
tændelse med udbredte nekroser.
Den syge hoster og ekspektorerer store mængder pestbakterier op. Denne form har
naturligvis den største mortalitet - ubehandlet vil næsten alle dø. Denne form er meget
smitsom, her er ingen insektvektor nødvendig.
Moderne kemoterapi har bragt mortaliteten ved pest ned. Lungepest er dog stadig
en meget alvorlig sygdom med ca. 50 % mortalitet.
Yersinia pestis er følsom for sulfonamider (anbefales som profylakticum), strepto
mycin og tetracykliner (Jawetz, Melnick & Adelberg 19 7 2 p. 2 10 ).
58