55 / 205
Nye hospitaler i København
I 18 7 0 ’erne udvidedes Københavns Hospitalsvæsen.
1886 kom Vestre Hospital, der 1 9 10 blev omdøbt til
Rudolph Bergs Hospital
efter
sin første overlæge. Det var et special-hospital for hud- og kønssygdomme. 19 75 blev
det omdannet til ventehospital ligesom Øresundshospitalet.
Ved kommuneudvidelsen 19 0 1 blev Sundby, Brønshøj og Valby kommuner ind
lemmet i Københavns Kommune. Samtidig overtog København det lille
Sundby Hos
pital,
som 19 0 2 udvidede betydeligt.
Balders Hospital
blev indviet 19 0 3 , og endelig kom 19 1 3 den store fornyelse med
åbningen af
Bispebjerg Hospital.
,
En række private hospitaler har aftale med Københavns Kommunale Hospitalsvæ
sen, det gælder
Diakonissestiftelsen
(opført 18 8 3),
St. Josephs Hospital
(opført 18 75),
Dronning Louises Bømehospital
(opført 1879 ),
St. Lukas Stiftelsen
(opført 1894),
St Elisabeths Hospital
(opført 19 0 5), som 19 70 blev overtaget af Københavns Amts
Sygehusvæsen og
Radiumstationen
(opført 1929). Desuden er to hospitaler uden så
danne aftaler nemlig
Finsensinstituttet
(opført 1898) og
Ortopædisk Hospital
(op
ført 19 35).
I nyeste tid er
Hvidovre Hospital
åbnet 19 7 5 .
Som Erik Jørgensen har påvist i sin disputats »Visitationsproblemer og hospitahse-
ringsbehov», følger antallet af sengepladser i Københavns Kommune nogenlunde be
folkningsudviklingen, mens det årlige patientantal har voldsomt stigende tendens i for
hold hertil (Jørgensen 1966 pp. 27-28).
Rigshospitalet
I sidste halvdel a f 1800-tallet begyndte man at være utilfreds med Frederiks Hospi-
1 3.1
18 72 ansøgte hospitalets direktion om 120.000 kr. til en grundig ombygrung Bevil
lingen blev dog afslået a f regeringen a f økonomiske grunde. Fra det første forslag om
en udflytning a f hele hospitalet i 18 78 til den endelige vedtagelse i Folketinget 19 0 3,
var det en kamp (Gotfredsen 1960).
Man udså sig tidligt Nørrefælled til placeringen af det nye hospital. Her stødte man
imidlertid på modstand fra militæret, der ganske vist måtte indrømme, at fællederne
tilhørte Københavns Kommune, men påstod at have hævd på at benytte dem til ekser
cits og øvelser. Først 1884 afstod militæret endelig brugsretten af fælleden mod at ta
anvist en anden grund.
*
. ..
Det medicinske Fakultet ønskede i tilslutning til hospitalsbyggenet fire nye insti
tutter: patologisk-anatomisk institut, institut for eksperimentel patologi, farmakolo
gisk institut og et hygiejnisk institut. Desuden ønskede man en oftabnologisk, en gy
nækologisk, en dermato-venerologisk,en pædiatrisk og en khnisk-kemisk a de mg.
Den første hospitalsplan bestod a f to hovedafdelinger, en medicinsk og en lamrgisk
og fem specialafdelinger med ialt 1068 sengepladser. Københavns Magistrat tilbød at
bidrage til opførelsen, hvis staten ville støtte ved at købe en ny grund til mi i ære
viste sig, at Folketinget ikke var interesseret i at støtte et sådant forslag. Hovedindven
dingen var, at Københavns Kommune fik for store fordele fremfor provinsen.
Flere nye forslag fremkom, men hver gang kørte man fast i Folketinget. 189 / var
man nået såvidt, at hospitalsdirektionen helt havde opgivet udflytningen. s .®
te man nabogården i Amaliegade, Tietgensgård, for at udvide de bestående institutter
ved det gamle hospital. Det viste sig dog hurtigt, at pladsen var for nnge, g
|
1903 lykkedes det at få vedtaget det sjette forslag til et nyt Rigshospital Man vedtog
alle de planlagte institutter, og at hospitalet skulle være fælles for h ee an
19 10 blev det nye hospital indviet (Salomonsen 19 17 pp. 38 1-9 2).
.
Hospitalet er i årene herefter langsomt vokset for i 1960 erne og
H.C.A. 1954).
53