51 / 205
sat en enedirektør for hele hospitalet underlagt kultusministeren.
Medicinere var overhovedet ikke repræsenteret i direktionen.
Endnu 18 5 7 kunne professor dr. med O luf Lundt Bang ved Det kongelige Frederiks
Hospitals 10 0 års jubilæum betegne sygehuset som et velindrettet og ideelt hospital
(Bang 18 5 7 p. 43).
o
,
Få år efter begyndte man at klage over forholdene, og i hospitalets sidste ar var der
kun få som ikke uden længsel så hen til det nye Rigshospital.
Almindelig Hospital
Driften a f de københavnske småstiftelser blev a f mange anset for uhensigtsmæssig.
Tanken om en samlet stiftelse, et almindeligt hospital for alle, der a f forskellige grunde
ikke kunne forsørge sig selv, voksede. En a f initiativtagerne bag planen om en sådan
stiftelse var direktøren for De fattiges Væsen i København, udenrigsminister, grev J.H .
E Bernstorff (17 12 -7 2 ) . Han og direktør Villum Berregård (17 17 -6 9 ) fik gennemført,
at byggeriet a f
Almindelig Hospital
kom igang (Rasmussen, R.P. 1939 pp. 2 1-2 5 )
Man valgte en gmnd i nærheden af Frederiks Hospital, nemlig en hjømegrund mel
lem Ny Toldbodgade og Amaliegade. Her opførtes hovedbygningen og i de følgende ar
adskillige side- og tilbygninger, Ugesom man købte naboejendommene til begge sider.
N .J. Jardin leverede tegningen.
1769 var byggeriet til ende. Det bestod a f en stiftelse til 600 fattiglemmer, helt el
ler delvist uarbejdsdygtige, samt en sygeafdeling med 18 sengepladser.
Også Almindelig Hospital blev reformeret a f Stmensee. 17 7 1 ændrede han statut
terne for hospitalet og indførte, at Almindelig Hospitals sygestuer også skulle modtage
fattige syge a f borgerskabet. Patienttallet i syge afdelingen steg herefter pludselig ira 18
til 100. Dette var begyndelsen til Københavns kommunale Sygehusvæsen. Selvom
Struensees forordning tilbagekaldtes 17 7 3 , vedblev Almindelig Hospitals sygestuer
at modtage patienter fra byen. Samtidig samlede man syge fra fattigvæsenets øvnge
stiftelser i byen på dette sted.
.
m c « «
Et ejendommeligt intermezzo i Almindelig Hospitals historie ma anføres. 17 7 5 øn
skede kancelliet at give Den kongelige Grønlandske Handel nye og bedre lokaler. Han
delen rykkede derfor ind i Almindelig Hospitals bygninger, mens patienterne blev flyt
tet til Sølvgades Kaserne sammen med patienterne fra Christians Plejehus.
Soldaterne fra Sølvgades Kaserne blev indkvarteret i byen
Allerede det følgende år måtte man opgive eksperimentet Den Grønlandske Handel
skuffede med stort underskud, og soldaterne kunne ikke i længden indkvarteres i b y
en. Almindelig Hospital flyttede derfor tilbage til Amaliegade, og soldaterne til Sølv-
gadDen Mgende tid kom Almindelig Hospitals lemmestiftelse til at fungere som stif
telse for de mest hjælpeløse a f fattiglemmerne under Københavns Fattigvæsen.
De mere raske boede i byens arbejdshuse.
„rivirlpHp
Sygeafdelingen på Almindelig Hospital udviklede sig mere og mer .
^ Wev
man lægestaben til to overlægeembeder, et kirurgisk og et medicimk Samtidig blev
sygeafdelingen løst fra lemmestiftelsen, således at de blev drevet som to selvstændige
afdelinger under opsyn a f Kancelliet.
.
w
+
jh
,«,, „ f
18 53 var stiftelsen hårdt ramt af koleraepidemien Efter epidemien v a i ^ J ^ k e n
hospitalet kraftig. Hospitalets ledelse blev angrebet. Især angre man
p j
« „
Heerfort, der fra 18 4 1 havde været direktør for fattigvæsenet. Han
af kommunalbestyrelsen. 18 4 3 fik han overdraget det økonomiske ansvar
-foi
^Almm
lig Hospital. Heerfort hævdede selv, efter epidemien i sit svar pa ^ e b e n e a
1844 havde haft planer om at købe naboejendommen til Almmdekg Hosp tid
16.000 rigsdaler, en handel han havde på hånden, men han kunne ikke f a . J ^ m g e
gennem kommunalbestyrelsen. Da han i stedet foreslog atu ygge
p'
«runden
bygninger i gården, frarådede Sundhedskollegiet, at man yderligere
„mnd vder-
med højt byggeri. Man mente, at byggeri på den i forvejen over e y88
§
,
ligere ville vanskeliggøre ventilationen og øge ophobnmgen af me
p
49