49 / 205
Christians Plejehus
Fra 1 7 1 1 - 1768 flyttedes Københavns Kommune påny ind i Ladegården.
De syge soldater fra Ladegården flyttedes til
Christians Plejehus,
som blev indrettet
i Store Kongensgade, nuværende nr. 10 5 , hvor Børnehuset senere flyttede ind. 178 5
flyttedes Christians Plejehus til Eckernforde i Sydslesvig, hvor det blev opretholdt som
plejestiftelse lige til 18 54 .
Sygehuset i Rigensgade, Garnisonssygehuset
I denne periode havde hvert a f Københavns regimenter sit eget lille sygehus belig
gende i lejede bygninger rundt omkring i byen. Først 18 18 oprettedes
Militæretatens
Sygehus
i Rigensgade, hvor Guldhuset endnu indgik som en del (Norrie 19 18 pp. 1-5).
Dette sygehus kom til at eksistere i 1 1 0 år. Ved sammenlægningen af de to værns læge-
væsener var de syge fra Søetatens Hospital 18 6 7 blevet overført til Rigensgade, der nu
for at markere ændringen fik navnet
Købehavns Garnisonssygehus.
Bygningerne der
altså stammede fra 18 18 , ja officerslazarettet var helt fra Guldhusets tid, var langt fra
ideelle
.
Man arbejdede fra lægekorpsets side på at få opført et nyt hospital. I 1 9 1 1 blev
stabslæge Gordon Norrie ( 18 5 5 - 19 4 1) sygehusets chef. Under hans ledelse skete der
en række ændringer. Han fik ændret inddelingen a f sygestuer således, at de syge nu vi
siteredes efter sygdomme og ikke efter militær enhed. Der oprettedes kirurgiske og
medicinske afdelinger (Saugmann 19 55 p. 234).
Marinehospitalet
Forslaget om at opføre et nyt hospital strandede på sparehensyn.
Søetaten fik lov til at opføre et nyt hospital for Søkvæsthusfondens midler, herved
sparede man staten for nyopførelsen af et fælles hospital. Da det nye hospital 19 15
indviedes som
Marinehospital
(kaldet Grødslottet), Prinsessegade 45 på Christianshavn,
måtte landmilitæret endnu engang klare sig med de gamle lokaler.
Københavns Militærhospital
19 0 1-0 3 blev der bygget et lille epidemisygehus på Tagensvej, som var fælles for de
to værn 19 18 blev det vedtaget at bygge et helt nyt hospital her. Først var det tænkt
blot for hæren, men senere blev det klart, at det skulle være for hele lægevæsenet, og
1 9 2 8
indviedes
Københavns Militærhospital
på Tagensvej.
Marinehospitalet lukkedes, og de to værns lægekorps blev atter forenet Bygningen
i Prinsessegade købtes 1949 a f Københavns Kommune, der anvendte den til Chnstians-
havns skole (Snorrason 19 72).
.
f , 1 D -
19 3 3 blev den vestre del a f Københavns Militærhospitals bygninger afstaet til Rigs
hospitalet, der bmgte dem til neurologiske og neurokirurgiske afdelinger. 1955-60 op
fortes nye bygninger, og endelig blev hele hospitalet, på nær den miktærpsykiatnske
afdeling, overdraget Rigshospitalet 19 7 1 .
Frederiks Hospital
Ved pestepidemiens udbmd 1 7 1 1 rådede København kun over det lille Pesthus på
Kalvebod strand som egentligt sygehjem. Enkelte a f byens stiftelser kunne 1åuse kro
nisk syge patienter, men noget egentligt hospital havde man ikke. Man matte dert
oprette to epidemihospitaler. Begge hospitaler blev nedlagt efter epidemien.
Behovet for egentligt sygehospital skærpedes i de følgende år.
Ganske vist kunne man, som Gotfredsen har sagt, ikke *oretage sig noges pa e
pital, som ikke ligeså godt kunne foretages i et privat hjem. Man matte
have
et sted, hvor man kunne indlægge fattigfolk, tjenestefolk og soldater, vis
g
47