46 / 205
Man skiftede hele personalet ud, selv overaccoucheuren. 17 . maj 1840 åbnede man
dog igen i Amaliegade, men feberen fortsatte.
Fødselsstiftelsen blev dog liggende. Det var nok især de økonomiske grunde, der
gjorde, at man ikke byggede en ny stiftelse.
Stiftelsens daværende overaccoucheur Carl Edvard Marius Levy (1808-6 5) var en
meget aktiv og moderne indstillet mand. Han skal have været en dygtig lærer, selv om
der indløb flere klager over ham fra læredøtrene, der hævdede, at han under sit arbej
de ofte bmgte voldelige metoder overfor dem (uddelte lussinger).
Som medlem a f den kommission, der havde ansvaret for planlægningen a f det nye
Kommunehospital, ydede han en stor indsats.
Levy var 1857-59 formand for Den almindelige danske Lægeforening, desuden var
han medlem a f Sundhedskollegiet fra 18 6 2.
Denne ellers moderne mand nægtede hele sit liv at tro på Semmelweiss’ teori om
barselsfeberens ætiologi. Det blev hans efterfølger, Asger Snebjøm Nicolai Stadfeldt
(18 3 0 - 1896), som indførte de antiseptiske principper på Fødselsstiftelsen. Virkningen
udeblev ikke. Fra en svimlende høj mødremortalitet faldt mortaliteten til under 5 o/oo.
Under hans efterfølger, Leopold Meyer (18 5 2 - 19 18 ), flyttede Den kongelige Fød
sels- og Plejestiftelse 19 10 fra Amaliegade og blev til Rigshospitalets Fødselsstiftelse på
Juliane Mariesvej, hvor der 19 7 7 blev opført en ny bygning.
Stokhuset og Slaveanstalten.
1617
opførte Christian IV et
Stokhus
ud for den nuværende St. Pedersstræde mel
lem Nørre- og Vestervold. Det lå tæt ved det sted, hvor Jarmers Tåm nu kan beses som
ruin. (Pontoppidan 19 36).
Det var på dette sted, Fyrst Jarmer 12 5 9 brød igennem Københavns befæstning
sammen med hertug Erik a f Sønderjylland og biskop Peder Bang af Roskilde. De tre
herrer plyndrede i fællesskab det meste af byen. Efter denne katastrofe opførte man
en særlig bastion på det svage sted, Jarmers Bastion, og nærved opførtes senere Jarmers
Tåm . Christian IV ’s Stokhus lå formentlig i selve tårnet.
Stokhuset havde sit navn efter stokken, en indretning bestående a f to bjælker med
huller til armene og benene, hvor urolige forbrydere kunne anbringes for at falde til
ro. 16 7 0 var dette Stokhus i vejen for voldens udbedring. Tårne og mure yar blevet for
ældede på grund a f artilleriets større ydeevne og blev afløst a f jordvolde med fortifika
tioner. Christian V opførte nu et nyt Stokhus på det nordøstlige hjørne a f Østervold-
gade og Stokhusgade.
I denne periode havde man stærkt brug for mandskab til hårdt jordarbejde, fordi
byggeaktiviteten i København var enorm. Man var derfor stærkt interesseret i de til
hårdt straffe arbejde dømte, de såkaldte slaver.
17 2 2 var Stokhuset blevet for lille. Frederik IV fik det nedrevet og opførte 172 2-26
et nyt hus på samme sted. Hertil førte man nu alle dem, der var dømt til groft arbejde
fra Bermerholms Slaveanstalt. Ifølge forordningen a f 27. november 17 3 9 (Frederik IV
17 39 ) skulle delikventerne idømmes arbejde på den nærmeste fæstning, men i praksis
flyttedes de rundt efter behov, og de fleste kom til at aftjene deres straf i København.
Man opførte en nabobygning i disse år,
Store Slavehus,
specielt beregnet for stok
husslaverne. Da Københavns Arresthus 179 5 brændte, indrettede man Store Slavehus
til arresthus. Herved kom gældsarrestanteme og slaverne til at dele opholdssted. Det
var næppe til fordel for de første.
En særlig uhyggelig mission havde Stokhuset i denne periode. Her havde inkvisi
tionskommissionen til huse. Denne kommission skulle undersøge forskellige svære for
brydelser: drab, røveri og forbrydelser mod den offentlige moral. Den særlige inkvisi
tionskommission var indstiftet 1686. Den benyttede sig a f skærpet eksamination.
Fremgangsmåden var, at man først forhørte delikventerne på normal vis. Hvis de ikke
straks tilstod, foreviste man dem de forskellige torturredskaber: tommelskruer, knæ
pressere og radbrækningsredskaber. Hvis de stadig ikke gik til bekendelse, tog man tor
turen i anvendelse. Struensee forsøgte at afskaffe den skærpede eksamination 1 7 7 1 ,
44