42 / 205
18 28 var der uorden i regnskabet. Beboerne klagede over, at direktøren havde brugt
stiftelsens midler. Der blev indsat en værge på magistratens foranledning. Først efter
flere retssager lykkedes det at få afsluttet regnskaberne i 18 3 7 . Der havde da ikke
været opstillet regnskab siden år 18 00 . Stiftelsen blev henlagt under Københavns Magi
strat med de øvrige stiftelser og legater for fattigvæsenet.
Det Harboeske Enkefruekloster.
Den sidste a f det 18 . århundredes private stiftelser var
Det Harboeske Enkefrueklos
ter.
Det blev indstiftet a f Christine Fuiren (16 7 7 - 17 3 5 ). Hun var enke efter geheime-
råd Jens Harboe, der tidligere havde været overkrigssekretær hos Christian V . Han fik
sin afsked 1699 og giftede sig 17 0 3 , 56 år gammel, med Christine. Hun var da 26 år og
blev enke allerede 170 9 . Da ægteparret var barnløst, gik hele deres store formue til vel
gørende formål (Rode 19 35 pp. 96 -139). Der oprettedes to stiftelser. På Støvringgård
syd for Ålborg blev der oprettet et jomfrukloster beregnet for en priorinde og 12 jom
fruer, hvis forældre havde været i en a f de fem første rangklasser, og i Stormgade 14 et
enkefruekloster for 13 enker efter mænd i de første fem rangklasser. I fundatsen var
det bestemt, at biskoppen a f Sjællands Stift og stiftsbefalingsmanden over Sjælland
skulle være faste direktører for enkefrueklostret. Kongen ændrede dog fundatsen lidt,
idet han ikke mente at kunne binde embedet til en stilling. Det varede heller ikke
længere end til 17 3 7 , før man ansatte direktører ude fra.
Der herskede en ret skarp hustugt. Enkefruerne måtte således ikke uden priorindens
tilladelse forlade bygningen og ikke uden direktørens samtykke byen København.
Vajsenhuset
Christian V oprettede 16 9 1 et Ridderligt Akademi på Nytorv i København. Byg
ningen lå, hvor det nuværende Domhus ligger. Det var meningen, at unge adelsfolk her
skulle lære ridderlige sysler, men da man under Store Nordiske Krig manglede penge til
at vedligeholde det, og da det viste sig, at mange unge adelsfolk hellere ville rejse til ud
landet og studere, som de tidligere havde gjort, blev det allerede 1 7 1 0 lukket igen. Det
var i denne bygning sundhedskommissionen 1 7 1 1 - 1 2 holdt sine møder under pesten i
København. 1 7 1 4 indrettedes en krigsskole for landkadetter, det såkaldte Landkadet-
akademi. Der var plads til 10 0 studerende, som lærte forskellige discipliner, der hørte
til krigskunsten: artilleri, fægtekunst, dans og desuden kristendom, geografi og tegning
(Bruun 1887-90 II p. 529).
Da bygningen var meget forfalden, flyttede man 17 2 0 Landkadetakademiet til
Operahuset i Boldhusgade (nu Bredgade 59), en bygning opført 17 0 2 , beregnet til tea
ter og senere benyttet til sæde for Østre Landsret. Bygningen på Nytorv blev herefter
benyttet til Hofretten til 17 2 7 , da man åbnede
Det kongelige Vajsenshus
her.
Baggrunden for Vajsenhuset var tildels de mange hjemløse bøm , der havde været
indkvarteret i det midlertidige Vajsenshus under pestepidemien 1 7 1 1 i Lambert Vai-
ners Gård på Christianshavn.
17 2 2 da man først overvejede oprettelsen a f Vajsenhuset, var antallet a f forældre
løse bøm stadig højt, desuden havde man ikke noget egentligt asyl for disse børn, idet
Børnehuset på Christianshavn efterhånden var blevet til en kombination a f opdragelses
anstalt for vanartede bøm og kvindefængsel.
Den vigtigste drivkraft for stiftelsen a f Vajsenhuset var dog en anden. I Halle i Tysk
land havde professor theologiae A.H. Francke (16 6 3 - 17 2 7 ) et stort Vajsenhus. Dette
var gmndlagt i forbindelse med den pietistiske bevægelse, som i disse år udgik fra Hal
le.
Francke havde nær forbindelse med pietisternes leder Stahl. Francke var startet som
professor ved universitetet i Halle i 169 3 og var samtidig sognepræst i et forstads sogn
til Halle. For indsamlede midler og indtægterne fra det store apotek i Halle drev Fran
cke Vajsenhuset fom den flere andre stiftelser, således en skole og et stort bibelsemina
rium samt et bogtrykkeri og en boghandel.
40