44 / 205
Fra 1 8 3 1 omdannedes Vajsenhusets skole til normal skole med Vajsenhusets direktion
som ledelse. 18 7 5 blev skolen flyttet til Nørre Farimagsgade 5 1 , hvor den stadig ligger.
Børnene i Vajsenhuset havde i årene på Nytorv en stram opdragelsesplan: kl. 6 som
mer og kl 6 30 vinter blev de vækket. Man startede med fælles andagt og havde heref
ter læseskole til kl. 10 . Fra kl. 10 til 16 havde man håndgerning for pigerne og legemt-
ligt arbejde for drengene, kun afbrudt a f en middagspause. Fra kl. 16 til kl. 18 .3 0 var
der igen læseskole, herefter sluttedes dagen med andagt og middagsmad. Onsdag og lør
dag havde man fri kl. 16 . Om søndagen blev børnene vækket en halv time senere. Den
dag var ellers optaget a f kirkegang, katekismuslæsning og bøn.
For at spare på budgettet var drengene forsynet med læderbukser, og man spiste
med jernskeer.
Fødselsstiftelsen
Dronning Louise ( 17 2 4 - 5 1) foreslog omkring 174 9 , at man skulle stifte et hitte
børns hospital. Forslagsstilleren var præget a f tidens interesse for de fattige og syge.
Desuden ville man gerne sikre den kommende generation, idet behovet for arbejdskraft
var stigende, og bømedødeligheden blandt de fattigste meget stor. O luf Nielsen fortæ l
ler, hvordan man i årene inden oprettelsen talrige gange havde berørt emnet i forbin
delse med fund a f bømelig. 17 3 0 bestemte Frederik IV således :»Paa det saadanne u-
gudelige Mødre som sligt, en Del a f Desperation, en Del a f Armod og Letfærdighed be-
gaa, kunne uden Frygt for at blive røbet indlægge Børnene til Forplejning».
Man havde besluttet oprettelsen a f hittebømshospitalet, men sagen blev opsat til et
mere belejligt tidspunkt på grund a f pengemangel.
1 7 1 7 kom der et nyt forslag fra politimester Ernst om et »fmdlingshus» som middel
mod det stigende antal barnemord. Man havde gode erfaringer med dette i Italien, hæv
dede han (Nielsen 18 8 1-8 8 V I p. 394). Forslaget blev i 17 4 0 ’erne kraftigt støttet af
Københavns Fattigvæsen og statsmagten. Det var naturligvis fordi, man ønskede et sted
at anbringe børnene. Man havde ingen velegnede stiftelser for helt spæde på dette tids
punkt.
Ifølge kongelig resolution a f 13 . marts 17 5 0 oprettedes en kombineret fødsels- og
plejestiftelse. Resolutionen er aftrykt i Norries afhandling om jordemodervæsenets hi
storie (Norrie 19 3 5 p. 57). Den indledes med at imødegå en kritik a f institutionen,
nemlig at fattige vil misbruge stiftelsen og benytte sig a f dens tilstedeværelse til øget
utugt. Imidlertid er det vigtigere at hindre Guds vrede i at komme over landet på grund
af de mange mord på nyfødte. Instruksen er iøvrigt interessant ved, at den for første
gang indfører tavshedspligten i hospitalsvæsenet.
Såfremt de fattige fødekvinder ønskede det, kunne de få deres nyfødte børn an
bragt under Københavns Fattigvæsens forsorg, og fattigvæsenskommissionen måtte
ikke a f jordemødrene forlange noget navn nævnt. I forordningen stod, at et vist tegn
skulle følge med moderen og et lignende med barnet. Koden til tegnet skulle herefter
opbevares i konventhuset under segl.
De to ansatte jordemødre skulle have 50 rigsdaler plus frit logi, »ildebrand», senge
klæder og en vis dusør på 2 rigsdaler for hvert barn i årlig gage.
Det første jordemoderhus og den første stiftelse blev indrettet i Gothersgade (Det
frie Jordemoderhus), hvor nu KFUM ’s bygning ligger. Man købte senere nabohuset til
(17 5 4 ).
De ni år anstalten lå her, fødtes der ialt 2 8 4 1 børn.
Den første ansatte jordemoder, Inge Petersen, døde 17 5 9 , og da man ikke var helt
tilfreds med den måde, stiftelsen blev drevet på, benyttede man lejligheden til at få den
forenet med Det kongelige Frederiks Hospital, hvortil stiftelsen flyttede samme år.
Christian Johan Berger (1724-89 ) foreslog 1 7 6 1 , at Fødselsstiftelsen skulle være en
skole for alle fødselshjælpere, at den måtte skænkes til Det medicinske Fakultet, samt
at der skulle oprettes et professorat ved universitetet, hvis indehaver samtidig skulle
være stadsaccoucheur. Trods fakultetets protest, idet de medicinske professorer hidtil
havde holdt forelæsninger for jordemødrene i fødselsteori, blev Berger udnævnt til pro
42