41 / 205
1790 tog institutionen navneforandring til
Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset,
men
fortsatte iøvrigt uændret. 18 70 blev den ændret til egentligt
kvindefængsel,
som først
ophævedes 19 20 , da fangerne overførtes til Vestre Fængsel (Trap 1906 pp. 4 14 -15 ).
Abel Cathrines Stiftelse.
Abel Cathrines Stiftelse
blev oprettet ved testamente a f
Abel Cathrine (1626-76).
Hun var ca.
16
år gammel kommet i dronning Sofie Amalies tjeneste.
1655
havde hun
giftet sig med
Hans Hansen
(ca.
1617-72),
der var kongelig proviantskriver, en stor stil
ling ved hoffet. Ægteparret var meget velhavende. Abel Cathrine nævnes i Leonora
Christines Jammersminde (Leonora Christine
1962
pp.
16
-
17).
Det var hende, der
sammen med to andre damer gennemførte kropsvisitationen af den fangne prinsesse ef
ter ordre fra dronning Sofie Amalie.
Hans Hansen havde ved sin død testamenteret 1000 rigsdaler til opgørelse af et fat
tighus i København. Huset blev bygget fire år efter Abel Cathrines død, idet hun yder
ligere havde testamenteret 20.000 rigsdaler til formålet. I årene herefter var der bety
delig formuefremgang. I 178 5 var formuen så stor, at man kunne udlåne 20.000 rigs
daler til Kobenhavns Kommune. Dette lån blev aldrig betalt tilbage, men kommunen
betalte i stedet 700 rigsdaler om året som en slags fast tilskud. Fra 1769 havde stiftel
sen direktionsfællesskab med Almindelig Hospital, og fra 18 58 var den underlagt K ø
benhavns Magistrats 1. afdeling ligesom de øvrige stiftelser under fattigvæsenet.
Den oprindelige stiftelse bestod a f en enlænget bygning med seks lejligheder, hver
med sin indgang, altså en slags rækkehuse. I hver lejlighed boede en familie, som fik 1
rigsdaler om ugen i fast tilskud. Ved til- og sidebygninger voksede stiftelsen efterhån
den således, at den ved århundredeskiftet havde 2 1 pladser. Bygningen kunne stadig ses
i Dronningens Tværgade 39 indtil 19 5 8 , hvor hele området blev saneret. Forinden var
man dog i 1886 flyttet til nye lokaler i Abel Cathrinesgade på Vesterbro, hvor den
endnu ligger (Nielsen 18 75).
Budolphi Kloster
17 2 5 døde stud. theol. Morten Nielsen Budolph. Han var søn af velhavende foræl
dre, men havde ikke selv nogle efterkommere. Derfor var det bestemt i hans testamen
te, at hans efterladenskaber skulle gå til »huusarmes tjeneste».
Efterladenskaberne bestod a f 4000 rigsdaler og et hus i Prinsessegade. I testamentet
var det bestemt, at der skulle dannes fribolig for syv fattige inklusive en teologisk stu
dent til at lede bøn og sang. Budolphs halvbroder og eksekutor testamentarii, professor
juris, magister Christian Thestrup (16 89 - 17 5 0 ) mente, at huset var for ringe. Han
solgte det og købte et nyt i Pustervig. Her startede stiftelsen så i 17 2 8 . Det var et uhel
digt tidspunkt, for kun tre uger efter brændte København og stiftelsen med. Formuen
mindskedes, fordi Thestrup havde sat en del a f fondsmidlerne i huse i København.
Først i 17 3 9 var man atter i stand til at bygge. Brandtomten var blevet solgt og en
ny grund købt i St. Pederstræde 12 .
Thestrup fik opsat en plade over døren: »Salig Morten Budolphs Kloster. Legeret
Anno 17 2 5 med Kapital 4000 Rigsdaler. Først indrettet i Pustervig, som brændte Aar
172 8 , nu atter paa denne større Plads af nye opbyggede og til Fremvækst i Tiden med
Fundats efter Testamente istandsat her 17 3 9 af Justitsraaé og Professor Christian The
strup» (Vogelius 1925-26).
Vilkårene var ændret lidt. Man modtog nu kvinder, i begyndelsen fire, senere seks
over 50 år, der hver fik 3 mark.
Den ældste benævnedes priorinden og ledede bønnen til daglig.
Mens Morten Budolph havde bestemt, at det var fattige og husarme, der skulle mod
tages, måtte man nu indskyde 200 - 700 rigsdaler for at blive optaget. Desuden var det
bestemt, at den Thestrupske familie stedse skulle være direktører for stiftelsen.
179 5 brændte stiftelsen igen, men denne gang var man brandforsikret og kunne al
lerede 1799 genopbygge huset, der nu bestod a f ti lejligheder.
39