flyttede nu de 50 lemmer fra Helligåndshuset. De sidste ti med smitsomme sygdomme
fra det tidligere St. Jørgens Hospital flyttede 1609 dertil. Beliggenheden skal ikke have
været heldig herude. Man var for langt væk fra byen til at modtage noget videre i al
misser, og stiftelsens indtægter faldt brat. En enkelt indtægtskilde fra denne tid må
nævnes. Tæt ved Vartov lå
Vartov Kilde
ved Strandvejen. Den har fra gammel tid
været tillagt helbredende egenskaber, og Vartov havde hævd på at have en blok stående
på stedet, hvori de taknemmelige helbredte kunne give almisser. Igennem hele 1600-
tallet var der stort marked på stedet St. Hans aften med talrige handlende og besø
gende, så indtægten herfra var god. Villads Christensen nævner, at hospitalet endnu
havde en indtægt på ca. 10 0 rigsdaler årligt i perioden 170 0 - 17 2 8 . Efter Københavns
brand 17 2 8 ophørte valfarten, og senere tillod Christian V I’s pietisme ikke den slags
markedshalløj. Efter pietismen tog man til
Kirsten Piils Kilde
længere væk i Dyreha
ven, således at indtægten til Vartov for bestandig svandt bort (Christensen, V. 19 17 -18
a).
16 2 5 byggede Christian IV en stor avlsgård
Københavns Ladegård.
Måske lå den for nær ved København, i hvert fald skænkede han 16 3 0 hele gården
til stiftelsen, som man nu kaldte Vartov. Lemmerne flyttede til Ny Vartov, der var be
liggende ved Trianglen på Østerbro på tværs af nuværende Østerbrogade henimod
Sortedamssøen. Stiftelsen var i fire længer: en længe beregnet til bolig for inspektøren,
to længer havde kongen indrettet til stiftelsens beboere, og en var tænkt indrettet be
kostet a f private velgørere, som han håbede ville komme med midler. 1 6 3 1 indlem
mede Christian IV hospitalerne i Kalundborg, Næstved, Ringsted og Møen i stiftelsen.
Flere a f disse små stiftelser, der i størrelse var typiske for tiden, med fra fire til ni sen
ge, stammede helt fra middelalderen. Kalundborg Nicolai Spedalskhedshus var kendt
fra 13 2 7 . Disse hospitalers jordegods blev overført til Vartov Hospital, lemmerne flyt
tedes. Møens Hospital var dog allerede indlemmet 16 18 .
16 58 var de gode tider for stiftelsen forbi. Lemmerne blev evakueret under den
svenske belejring a f byen. De blev indlogeret i et lejet hus, Carsten Lauridsen Guld
smeds Gård, Pilestræde 32 (Ramsing 19 4 3 4 5 V III
p.
47). Hele Vartov blev derefter
nedbrudt og materialerne brugt til forbedring af Københavns befæstning. 1662 fly t
tedes beboerne endnu engang. Denne gang til Børnehuset på Christianshavn, hvor de
fik overladt en længe til beboelse. Kongen havde imidlertid andre planer med Børne
huset, og 1666 måtte Vartovs lemmer flytte igen, nu til Farvergade 1 1 - 1 3 . På dette
sted havde Frederik II 156 0 købt en forfalden gård og indrettet den til farveri. Denne
bygning skal have ligget omtrent der, hvor Vartov Kirke nu ligger ud til gaden, der
tidligere hed Søndergade. Her løb vandet hastigt gennem stadsgraven, og der lå en
gammel vandmølle. Farveriet var dog en dårlig forretning, for 1589 kunne Tycho
Brahe få skøde på to ødehuse, hvoraf det ene var farvergården. Tycho Brahe indrettede
et astronomisk observatorium (det første i København) på dette sted.
1666 købte Frederik III gården og genoprettede Vartov Hospital.
Lemmernes antal var i mellemtiden sunket til kun 23. Langsomt steg nu antallet
a f beboere, efterhånden som stiftelsens kapital voksede.
I 17 5 8 købte man en ny grund, idet nabogmnden blev tillagt stiftelsen, og et nyt
hus blev opført.
1 8 1 7 husede stiftelsen 17 9 beboere.
19 34 flyttedes lemmerne ud til Gammel Kloster, Lersøpark Alle 28, og den gamle
stiftelse blev nedlagt (Christensen & Jensen 19 34 pp. 62-82, Ramsing 19 34 pp. 3 5 4 7
og Christensen, V. 19 17 - 1 8 b).
Allerede 19 19 var kommunen begyndt at anvende lokalerne til kontorer, og fra
19 36 gik man helt over hertil. Fra 19 5 0 har der været soldaterhjem i de gamle lokaler.
Lille Helligåndshus og Pesthuset.
Lille Helligåndshus
eller Lille Helliggæsteshus tog sig især a f hittebørn. Det påbegynd
tes i 1400-tallet (August 1 8 1 7
p.
4) og havde til huse i en bygning i den nuværende
Valkendorffsgade i en ejendom, der nu tilhører Københavns Sparekasse. Ifølge Gordon
34




