32 / 205
halvandet år senere måtte Try de søge sin afsked 70 år gammel på grund a f sygdom.
Frandsen havde da allerede i længere perioder fungeret som formand, og det var natur
ligt, at han overtog posten.
Reformen 1932
Som formand gik Frandsen stærkt ind for en reform a f det offentlige sundhedsvæ
sen. Ved loven om den centrale sundhedsstyrelse a f 23.6 . 19 3 2 ændredes Sundheds
styrelsen. Man indførte en mere smidig ekspeditionsgang. Formanden, som nu fik titel
af
medicinaldirektør,
blev ansvarlig for sagerne med de to råd som rådgivere. To gange
årligt skulle medicinaldirektøren holde møder for alle medarbejdere og dels give rap
port om det forløbne halvår, dels gøre rede for fremtidsplanerne. I den nye lov var hele
sundhedsvæsenet, således også Rigshospitalet og den militære sundhedstjeneste, lagt
under Sundhedsstyrelsen. Det var i denne periode, at Sundhedsstyrelsen flyttede fra
Amaliegade 23 (lige ved det gamle Frederiks Hospital) til Den røde Bygning, Slots
holmsgade 12 . En betydningsfuld begivenhed i en periode, hvor det gjaldt om at gøre
regeringen opmærksom på dens eksistens, så den blev inddraget i det rådgivende arbej
de efter lovens hensigt (Frandsen 196 3
p.
186).
Sundhedsstyrelsen startede i trediverne en kampagne for fornyelse a f hospitalsvæse
net, der først sluttede i tresserne med en opbygning a f centralsygehuse i alle amter og
en udvidelse a f de små og mellemstore sygehuse. Man havde tænkt sig samtidig at ned
lægge en række a f de mindste hospitaler, men stødte her på lokal modstand mange
steder. Det, man i første omgang søgte at oprette i provinsen, var en udbygning a f den
medicinske service. Her var man de fleste steder langt bagud for hovedstaden. De fleste
provinshospitaler havde kun én overlæge, og han var sædvanligvis kirurg. Det amt, der
først indledte forhandlinger med Sundhedsstyrelsen, var Hjørring. Her ville man gerne
have en overlæge mere knyttet til sygehuset og mente, at det måtte være en mediciner,
man havde behov for. Et synspunkt der absolut ikke var almindeligt blandt amtslige
myndigheder. Sådan gik det til, at man på Hjørring Centralsygehus havde medicinsk
afdeling ca. fem år før de fleste andre provinshospitaler.
Et a f de problemer, der i forrige århundrede kunne samle folkelig opbakning, var
tuberkulosebekæmpelse. Dette havde i 19 0 1 ført til dannelsen a f
Nationalforeningen
til Tuberkulosens Bekæmpelse.
Uden om det gammeldags Sundhedskollegium arbej
dede denne forening sammen med en tuberkulosekommission nedsat 19 0 1. Der opret
tedes en række sanatorier over hele landet, og i de følgende årtier faldt tuberkulosedø
deligheden med ca. 50%. Dette arbejde førte nu Sundhedsstyrelsen videre gennem op
rettelsen a f en række tuberkulosestationer over hele landet. Her kunne sygdommen
diagnosticeres, og behandling anvises.
1944 ansattes den første overlæge i Sundhedsstyrelsen, dr. med. Erik Uhi, som leder
a f afdelingen for hygiejniske sager. Snart nødvendiggjorde arbejdspresset, at særlige af
delinger, hver med deres leder, oprettedes for sygeplejesager, civilbeskyttelsens lægelige
sager og medicinstatistisk afdeling.
Da Frandsen gik a f i 19 6 1 og afløstes a f daværende stadslæge i København dr. med.
Ester Ammundsen (f. 1906), var lokalerne i Den røde Bygning blevet alt for trange til
trods for, at man allerede havde flyttet flere a f de nye afdelinger udenfor huset. Der
var ikke længere nogle problemer med at få sagerne til behandling fra regeringen, idet
den nye lov jo påbød, at Sundhedsstyrelsen skulle høres. Man flyttede til de nye loka
ler i St. Kongensgade 1.
I den seneste lov om Sundhedsstyrelsen a f 1 . 1 1 . 19 6 2 er der blevet ni afdelinger,
hver med sin chef: A fd. A (apotekervæsen), afd. B (medicinalstatistik, medicinalbe
retning), afd. C (sundhedsvedtægter, levnedsmidler, drikkevand, spildevand, begravel
sesvæsen, bolig- og byhygiejne og erhvervshygiejne), afd. D (epidemisk sygdomme, TB,
strålehygiejne, medicinalpersonale, retsmedicin, hospitalslaboranter med videre), afd E
(internationalt sundhedsvæsen, Grønland, tandlæger, kønsygdomme, førerbevis, sø- og
luftfartsmedicin), afd. F (offentlig forsikring, særforsorg, bom , ældre, svangre, jorde
mødre, skoler), afd. G (sygeplejersker, sygehjælpere), afd.
H
(sygehuse, sanatorier, re-
30