27 / 205
Præsterne var især på landet de eneste belæste personer. Man kendte præsten, og
han blev jo i forvejen tilkaldt for at give de syge den sidste olie. Det var derfor natur
ligt at præsten på landet blev opsøgt ved sygdomme, som befolkningen ikke selv kun
ne klare med almindeligt husgeråd (Hansen, G. 19 47 pp. 152 -53). Efterhånden som der
ansattes distriktskirurger rundt om i provinsen i løbet af 1800-tallet, aftog hans betyd
ning på dette område. I København har han kun spillet en administrativ rolle i syg
domsbekæmpelsen som den, til hvem de syges pårørende skulle henvende sig for at få
anvist lægehjælp og medicin i tilfælde a f epidemiske sygdomme.
Kirurgiens opgang.
1700-tallet bragte ny udvikling især inden for kirurgien.
Det var oprindelig behovet for lægehjælp til slagmarkernes sårede, der gjorde en for
ordning til at sikre kirurger a fe n vis standard aktuel. Samtidig havde 1 6 - og 1700-tal-
lets mange krige tydelig vist, at det var de praktisk uddannede bartskærere, man havde
brug for.
Både i England og Frankrig udviklede de kirurgiske håndværkere sig til fremragende
læger. Kirurgiske akademier blev grundlagt både i London, Paris og Berlin. I Danmark
var det især Simon Cruger (16 8 7 - 1760 ), hvis kamp for det i 17 3 6 oprettede Thea-
trum Anatomico-Chirurgicum, Norrie levende har beskrevet (Norrie 19 3 1 I pp. 19-23).
Simon Cruger, der var begyndt som barber og feltskærer, blev 17 2 7 udnævnt til
kammertjener og livkirurg hos Frederik IV , men faldt 17 2 8 i unåde, ifølge Snorrason,
fordi han ikke ville smage på afføringen fra et a f dronning Anna Sofies tre børn, der
alle døde som spæde (Snorrason 1969 p. 19 ). CrUger rejste til udlandet, hvor han stu
derede kirurgi bl.a. hos den danske anatom og læge Jacob Benignus Winsløw (1669
1760). 1 7 3 1 vendte Cruger hjem.
Frederik IV var død, og Christian V I hadede dronning Anna Sofie. Cruger blev den
nye konges livkirurg.
17 36 oprettedes det nævnte Theatrum Anatomico-Chirurgicum, og Cruger blev ud
nævnt til generaldirektør for kirurgien. Hermed begyndte en langvarig strid mellem
Cruger på den ene side og det medicinske fakultet på den anden. Cruger mødte i be
gyndelsen også modstand fra bartskærermestrene i København, hvem det var blevet på
lagt gennem en afgift til statskassen ved salg a f bartskæreramter at bidrage til teatrets
drift (Wulff 1906). Det lykkedes dog efterhånden Cruger at overbevise kirurgerne om,
at de havde størst fordel i at støtte ham. Efter oprettelsen a f teatret kunne ingen bart-
skærer opnå autorisation som kirurg uden at have passeret dette institut og den eksa
men som afholdtes her.
Medicinens udvikling
Nogen samlet ledelse a f medicinalvæsenet havde man ikke på dette tidspunkt i Dan
mark i modsætning til f.eks. Sverige, hvor man allerede fra 1663 havde et Collegium
Medicum bestående a f de stockholmske læger. Ifølge Wolfram Koch står der i de sven
ske bestemmelser, at Collegium Medicum skal holde eksamen for kirurgerne på Det
Anatomiske Teater i Stockholm (Koch 1963 pp. 7-40). Selve kirurgien lededes i Sveri
ge af Kirurgiska Societeten fra 1688 - 17 9 7 . 17 9 7 blev det hele samlet i Collegium
Medicum, som hermed ledede al medicinalvirksomhed i Sverige.
I Danmark skulle det gå anderledes. Det medicinske Fakultet og amtsbartskærer-
mestrene havde 17 3 6 indsendt en klage over Simon Cruger, og samme år nedsattes en
kommission, som skulle undersøge forholdene. Denne kommission havde som et al
sine medlemmer Johan Samuel Carl (16 7 6 - 17 5 7 ). Han var netop 17 3 6 blevet livmedi-
cus hos Christian V I (Petersen, J. 189 3 a pp. 58-60). Carl, der tidligere havde støttet
kirurgien og hvis ivrige Stahlianisme stod i modsætning til det mere traditionelt indstil
lede medicinske fakultet, støttede Cruger i denne sag. Kommissionens konklusion blev,
at der burde oprettes et uvildigt organ Collegium Medicum til at afgøre klagemål de to
partier imellem. Samtidig skulle Collegium Medicum formidle samarbejdet mellem ki
25