29 / 205
I loven af 17 8 2 nævnes for første gang de to typer a f embedslæger nemlig physicis,
som var medicinere og universitetsuddannede, og distriktskirurger, som var uddannede
på Theatrum Anatomico-Chirurgicum senere Det kongelige kirurguske Akademi. Be
hovet for faste læger havde man kendt længe, men først i 1700-tallet gjorde mangelen
på arbejdskraft det nødvendigt at skaffe lægehjælp til de ubemidlede, som arbejdede
ved storgodserne og i byerne. Der oprettedes distriktskirurgater over hele landet. Disse
distriktslæger var dårligt lønnede, og det var ofte vanskeligt at få besat stillingerne.
For medicinerne var fysikaterne i provinsen og stadsfysikatet i København de første
faste stillinger. Der var kun fire på Frederik II’s tid (Odense, Roskilde, Viborg og R i
be). Senere kom flere til, og instruksen a f 2 2. oktober 18 7 7 nævner 12 fysikater, for
uden det i København: Sjælland med nordre og søndre, Bornholm, Lolland-Faister,
Fyn, Aalborg-Hjørring, Aarhus-Randers, Viborg-Thisted, Vejle-Skanderborg, Ringkø
bing, Ribe og Færøerne. Samtidig var der ialt ansat 93 distriktslæger i distriktskirur-
gaterne (Norrie 1908 p. 15 ).
I forordningen a f 17 8 2 er physicus og distriktskirurgen nævnt som Uge gode. De
nævnes i samme åndedrag flere steder i forordningen og med de samme opgaver. Det
er denne epidemiforordning, som alle senere epidemilove i Danmark er afledt af.
Sundhedskollegiet 1803
1803 nedlagdes Collegium Medicum og Sundhedskollegiet oprettedes (Petersen
C.P.N. 18 3 3 I pp. 438-40). I dette kollegium var medicinere og kirurger ligestillede.
Sundhedskollegiet var først og fremmest helt adskilt fra både Det kongelige kirurgiske
Akademi og Det medicinske Fakultet. Administration nu skilt fra uddannelse.
Det første Sundhedskollegium bestod a f 15 medlemmer. Møder holdt man først
hjemme hos professor dr. med. Frederik Ludvig Bang (17 4 2 - 1820), far til senere
professor O luf Lundt Bang (Det kongelige Sundhedskollegium 180 3 - 1903 p. 6).
Senere fik man egne lokaler i det gamle Holstein-Ledreborgske Palæ i Stormgade 10
(ovenfor Nationalmuseet).
Kollegiet blev ledet a f en dekanus, som skiftevis skulle være kirurg og mediciner.
Blandt medlemmerne var stads-physicus, to af fakultetets professorer og en lægelig de-
kanatsekretær, hvem det påhvilede årligt at udgive kollegiets forhandlinger, de sidste år
som tillæg til Bibliothek for Læger. Kollegiet skulle stå til rådighed i alle medicinalsa
ger, der blev forelagt a f regeringen, selvom der ikke stod noget om, at regeringen havde
pligt til at forelægge sagerne for kollegiet, endsige følge de råd kollegiet gav. Desuden
skulle man overvåge det arbejde, der ydedes af læger, jordemødre, apotekere og tand
læger. Kollegiet skulle som Collegium Medicum overvåge, at epidemilovgivningen blev
ført ud i livet i tilfælde a f epidemiske sygdomme.
Man arbejdede ikke med underudvalg. Alle sager skulle til udtalelse hos hvert med
lem. Det påhvilede dekanatsekretæren at sørge for sagernes cirkulation fra medlem til
medlem. Det var samme forretningsgang, som enevældens centraladministration benyt
tede sig af. På denne måde blev sagerne meget grundigt behandlet, og man var sikker på
en alsidig bedømmelse, men det tog unægtelig nogen tid at komme igennem en sag.
Direkte under Sundhedskollegiet sorterede distriktslægerne (physici og distriktski
rurger). Nu i 19 7 0 ’erne forekommer det os uheldigt, at Sundhedskollegiet samtidig var
administrerende instans og tillige havde pligt til at udtale sig om juridiske sager. Her må
man imidlertid huske, at det først var efter retsreformen i 19 19 , at den udøvende og
dømmende myndighed blev effektivt afskilt, i hvert fald på landet.
1805 blev karantænevæsenet i Danmark oprettet. Også dette blev underlagt Sund
hedskollegiet, men havde i øvrigt en overordnet karantænekommission som administre
rende myndighed.
Før koleraepidemien i 18 5 3 oprettede man en overordnet sundhedskommission sor
terende direkte under Sundhedskollegiet. Det var denne kommissions opgave at admi
nistrere epidemilovgivningen i Dammark under en koleraepidemi. Denne opgave var
Physicus og distriktskirurg.
27