35 / 205
kloster
grundlagt 14 9 7 a f kong Hans og dronning Kristine. Det lå mellem nuværende
Møntergade og Sværtegade ud mod volden ved Gothersgade. Dette kloster, som også
har deltaget i sygeplejearbejdet, blev lukket ved reformationen. De sidste nonner for
lod det 15 3 6 (Garner 1968 p. 1 1 1 ) .
St. Jørgens Hospital
I løbet a f 1300-tallet havde de fleste byer kroer, hvorfor hospitzerne efterhånden
kunne indskrænke sig til udelukkende at tage sig a f syge og hjælpeløse. I dette århund
rede opstod en række institutioner for spedalske. De spedalskes helgen var St. Georg,
på danskSt. Jørgen, og en lang række St. Jørgens hospitaler oprettedes i Danmark.
Blandt disse var
St. Jørgensgård
i København, stiftet 12 6 1, en a f de ældste. Midler
til drift a f dette hospital fremskaffedes ved velgørenhed, således indsamling i en særlig
St. Olafs blok - St. O laf var en national skytshelgen - denne blok nævnes først 12 7 5
og skal have stået ved stranden nær havnen (Bruun 18 8 7 - 90 I pp. 19 -2 1 og 2 8 4 3 ).
Efterhånden tog den navneforandring til St. Jørgens blok. Foruden disse midler
havde St. Jørgensgård indtægter fra forskellege afgifter (Ramsing 19 40 II p. 166). St.
Jørgensgård lå ved St. Jørgens Søs nordbred omtrent der, hvor Vodroffsvej møder
Gammel Kongevej (Bmun 18 8 7 - 90 I pp. 2 8 4 3 ).
Ligesom de fleste andre St. Jørgensgårde lå den altså et stykke uden for byen. 136 8
brændte den, da liibeckeme stormede København under deres stridigheder med
Valdemar Atterdag. Den blev dog opført på samme sted igen.
I løbet a f 1500-tallet forsvandt spedalskheden efterhånden fra Europa, og mange St.
Jørgensgårde, såvel her som i udlandet, kunne nedlægges eller omskabes til plejestif-
telser (Christensen, V . 1 9 1 3 p. 6). Dette forhold er omtalt a f Poul Helgesen i skriftet
»Undervisning om hvorledes kranke, mislige, saare, arme og fattige Mennesker skulle
trakteres og besørges»,
udgivet i København 15 2 8 . Han råder her til, at man samler alle
de milde stiftelser under et til gavn for de mennesker, der er
»bestedet ud i Pokker,
Kræft og andre store Saar og Værk».
Dette skete 15 3 0 , hvor St. Jørgens Hospital blev
slået sammen med Helligåndshuset og St. Annæ Hospital. Det var dog kun en admini
strativ sammenlægning, for ifølge O luf Nielsen viser fundatsen a f marts 1600, at St.
Jørgens Hospital vedblev at fungere som epidemihospital. Der skal her have været plads
til ti syge,
»dog skal ingen indtages i St. Jørgen, uden de med smittelige Sygdomme ere
belodne»
(Nielsen 18 8 1 III
p.
5 1) . Efter at Helligåndshospitalet 1607 flyttede til
Vartov, ophørte St. Jørgens Hospital at fungere som epidemihospital 1609 (Nielsen
18 8 1 III p. 52).
Helligåndshuset og Vartov.
Helligåndshuset
eller Helliggæstes Hospital har en særlig historie. 12 9 4 var biskop
Johannes Krag (død 130 0 ) i strid med Københavns borgere. Borgerne ønskede køb
stadsprivilegier og selvstændighed, som de øvrige byer i Danmark, mens biskoppen ville
opretholde sin overhøjhed over byen. Striden endte nærmest som et nederlag for K ø
benhavns borgere, der måtte anerkende biskop Krags stadsret a f samme år og dermed
anerkende bispen som deres lensherre. Han på sin side skænkede byen Helligåndshuset
beregnet for fattige, syge og hjemløse (Bmun 18 8 7 - 90 I pp. 19 -2 1 og 3 8 4 1 , Norrie
19 10
p.
55 og Christensen V . 1 9 1 3 pp. 9-10).
Lige fra starten har man også optaget forældreløse bøm i stiftelsen. Efterhånden
kom stiftelsen til at hedde Store Helliggæstes Hus (i modsætning til Lille). Det blev
som tidligere nævnt drevet a f Helligåndsordenen i tiden 14 7 4 til 15 3 0 , hvor det blev
forenet med St. Jøigens- og St. Annæ Hospitaler. Stiftelsen levede videre efter refor
mationen. Frederik I skænkede 15 3 0 Gråbrødre Klosters gods til deling mellem K ø
benhavns Universitet og Københavns Helligåndshus (August 18 17 ) . Christian III og
flere senere konger har betænkt stiftelsen. 160 7 bestemte Christian IV , at stiftelsens
bygninger skulle bruges til tugthus, og han fik mageskiftet således, at hospitalet ryk
kede ud til gården
Vartov
beliggende ved det nuværende Tuborg på Strandvejen. Hertil
33