47 / 205
men allerede 17 7 2 ved hans fald tillod man tamp (udenpå trøjen) og kat (pisk på blot
tet rys)-
Først 18 3 7 blev al tortur afskaffet, og den særlige domstol i Stokhuset kunne over
flyttes til hof- og stadsretten under mere humane former.
Silkehuset, De fattiges Konventhus
Den bygning, hvorfra fattigvæsenet ledede arbejdet med byens syge og fattige, hed
Silkehuset
eller
De fattiges Konventhus.
Det lå på hjørnet af Silkegade og Pilestræde,
nuværende Pilestræde 17 og Silkegade 10 (Nielsen 1 8 8 1 III pp. 38 og 344).
Bygningen var oprindelig opført til en a f Christian IV ’s mange industrier, nemlig
silkevæveriet, men da denne ikke gik særlig strålende økonomisk, forærede kongen
huset til byen 16 3 0 . Bygningerne bestod a f en toetages forbygning på selve hjørnet,
hvor der i stueetagen var en smuk konventstue, hvor de fattige mønstedes årligt og
hver uge fik uddelt penge, brød og arbejde. Endvidere var der et kammer med to
pengekister og en kiste til de fattiges håndregnskaber (gældsbreve). I bygningen ned
mod Østergade lå der en lejlighed til konventskriveren, fem kamre og en kælder til de
fattiges øl, smør, brød og lignende, samt loftsrum med brædder til ligkister og depot
for ærter, gryn og smør. I det tredie hus, som lå ved siden af, ned mod Østergade, la en
hejlestue,’ hvor de fattige fik udleveret hør til spinderi i hjemmene
Bygningen fungerede i fattigvæsenets besidelse lige til Almindelig Hospital åbnedes
(Norrie 19 1 0 p. 57).
Da kong Hans 1 5 0 1 betingede sig at få stillet bartskærere til rådighed for kongen og
riget (d.v.s. hær og flåde) mod at anerkende bartskæremes privilegier, opstod en mili-
tær svRcplcjc
Indtil 1600-tallet betjentes hærene især a f hvervede soldater. Dem følte man ikke
noget større ansvar for. Hvis de blev såret, blev de efterladt på slagmarken eller højst
sat i pleje hos bønder på egnen med en mindre pengesum til at slå sig igennem til hjem
landet for. løvrigt var hærene dengang ofte fulgt a f soldaterkonerne, som forventedes
at pleje deres mænd, hvis de blev såret.
.
Under Kalmarkrigen 1 6 1 1 - 1 3 benyttede Christian IV i stor udstrækning nationale
regimenter, d.v.s. hvervede bønderkarle, som landet havde stor brug for også i fredstid
til at opdyrke godserne og til at udgøre grundstammen i fremtidige hære. Det var der
for nødvendigt med en organiseret sygepleje
. , „ TV
Da hæren havde en masse sårede med sig hjem fra krigen, beordrede Christian I
16 12 magistraten i København til at oprette et sygehus for sårede soldater. Der blev
købt et hus ved Nørreport, for enden a f Nørregade ved Nørrevoldgade, samme bygning
som det 16 19 oprettede Pesthus. Sygehuset her blev kun opretholdt midlertidigt.
Søkvæsthuset
16 18 indrettedes det første
Søkvæsthus,
der lå på det sted, hvor Holmens Kirke nu
ligger. På en del af den samme grund var der ankersmedie.
,
,
16 28 flyttedes Søkvæsthuset, formentlig for at give plads til kirken. Den nye byg
ning lå et sted mellem Gothersgade og Gammelmønt, nær det sted hvor n u R e^ e g ad e
og Grønnegade løber. Disse bygninger var efterhånden meget elendige. 16 5 7 klagede
Holmens præst, paster Vallensbæk, over bygningerne, der blev betegnet
»J™*
raabendis». Samtidig startede præster en indsamling til fordel for et ^ kv® s „
Dette var begyndelsen til Søkvæsthusfonden, som senere kom til at spille en stor
Vedl 658°skænkede6Frederik^ n ? 0 0 0 rigsdaler til Kvæsthuset, der samtidig flyttedes til
Sejlhuset for enden a f Frederik H’s Reberbane fra 15 7 9 på ^ m ^ b C S t i
ved det sted, hvor Det kongelige Teater nu ligger pa Kongen;s Nytorv. 1J ^ - ^ e n f o i
bmg 16 59 ved Københavns belejring. Man fik da kun forhoMsvis fa sarede g e n f o r
murene mens svenskerne udenfor mistede i tusindvis af folk. 1669 var kun de sidste
invalider og kronisk syge efter kampene tilbage i Sejlhuset, og da man nu var bange for
45