52 / 205
plads.
Efter epidemien blev fattigvæsenet fra 18 5 3 atter underlagt magistraten.
Planerne om et nyt hospital udenfor byen blev født. Mens man ventede på det nye
hospital, ansattes en tredie overlæge for afdelingen for hud- og kønssygdomme.
Kommunehospitalet
Den 1 1 .7 . 18 5 3 behandlede Københavns Kommunalbestyrelse et forslag fra fattig
direktionen om en udvidelse og ombygning af Almindelig Hospital beregnet til ca.
32.000 rigsdaler.
Det var midt under koleraepidemien. Man henviste til Indenrigsministeriet og Sund
hedskollegiet. Sundhedskollegiet foreslog, at man nedsatte et udvalg, der skulle omor
ganisere Almindelig Hospital. Dette nedsattes 18 5 4 (Gredsted, Tscherning & Gram
1888).
Medlemmer a f dette udvalg var bl.a. overinspektøren i fængselsvæsenet, senere
nationalbankdirektør, etatsråd, dr. phil. C.G.N. David og reservelæge dr. med. M. Has
sing. Det var reservelæge Hassings fortjeneste, at dette udvalg 30 . december 18 5 4 fore
slog, at der udenfor Københavns Vesterport skulle opføres et Kommunehospital med
600 senge, uafhængigt a f fattigvæsenet, og at Almindelig Hospital til gengæld skulle bi
beholdes omtrent i dets nuværende skikkelse, for at benyttes som lemme stiftel se alene.
Fra starten havde der været flertal for at beholde hospitalet på Almindelig Hospitals
plads og flytte lemmestiftelsen ud.
Borgerrepræsentationen vedtog 24. maj 18 5 5 , at der skulle nedsættes en ny kom
mission, hvis opgave det blev at finde en egnet grund og derefter indbyde til en arki
tektkonkurrence.
I den nye komité kom nu overlæge dr. med Hassing med som den ene lægelige re
præsentant.
I den følgende tid undersøgte man nu, hvilke muligheder der var for hospitalets pla
cering. Kommissionen blev stående ved to muligheder: enten Fuglebakken på Frede
riksberg eller Vesterfælled ved Enghavevej og Vesterfælledvej. Ingen a f de to grunde
var særlig velegnede. Grunden på Fuglebakken blev betragtet som liggende for langt
væk, og
placeringen.påVesterfælled kunne afvises a f Egnende grunde. Da udvalget blev
bedt om at forsøge endnu engang, opgav de to lægelige medlemmer, og ind trådte i ste
det professorerne Dahlerup og Levy.
Man fandt nu frem til beliggenheden a f Kommunehospitalet på Sortedamsagrene,
som tilhørte Krigsministeriet og var belagt med servitutter. Det voldte dog ingen sær
lige vanskeligheder at få ministeriets tilladelse til at opføre hospitalet her.
186 7 blev Københavns befæstning helt ophævet.
En diskussion udspandt sig om, hvor mange sengepladser det nye hospital skulle
have. Det oprindelige udvalg mente 600 senge var nok, men den nye kommission til
rådede 800 senge, da man ellers hurtigt ville komme til at mangle hospitalspladser. Her
over fremkom Hassing med et skarpt indlæg i Ugeskrift for Læger (Hassing 1857).
Hans kritik gik på to forhold. Dels mente han ikke, at et hospital burde være så stort
som 800 sengepladser. Han mente, det a f hygiejniske grunde var vanskeligt at opret
holde tilfredsstillende forhold og fremhævede de små sygehuses bedre miljø, idet han
henviste til flere små sygehuse i udlandet. Dels mente han ikke, at behovet i Køben
havn var så stort som 800 sengepladser.
I sit svar i Ugeskrift for Læger (Dahlerup 18 5 7 ) tilbageviste Dahlerup alle argumen
terne. Hassing havde ikke taget hensyn til byens voldsomme vækst, og Dahlerup kunne
ikke se nogen begrundelse for, hvorfor et hospital på 800 senge skulle være mere van
skeligt at holde hygiejnisk korrekt end et på 600.
De finansielle forhold blev afklaret i løbet a f 18 5 7 , efter bankdirektør C .F. Tietgen
var indtrådt i kommissionen. Man vedtog at søge om et millionlån bl.a. i Privatbanken.
Der blev indbudt til en arkitektkonkurrence, men stor var overraskelsen, da der ikke
indkom nogle forslag. Byens arkitekter må have været forskrækkede over det store ar
bejde og måske også betænkelige ved den megen diskussion, der havde udspillet sig,
50