50 / 205
var så ringe, at de dårligt kunne passes hjemme. Man havde adskillige udenlandske for
billeder.
I Danmark var man fra begyndelsen a f 17 4 0 ’erne i medicinske kredse interesseret i
et nyt undervisningshospital, hvor man kunne undervise medicinske studenter i prak
tik.
Peter Rudolph Wandeler udgav 174 6 en disputats om fordelene ved et hospital. Han
var elev a f kirurgen, den senere professor dr. med., Johannes de Buchwald
og det vides, at denne også havde foreslået et nyt hospital i København (Tryde 1945
pp. 14 -15 og Petersen, J. 18 9 3 a pp. 279-80). Blandt initiativtagerne og igangsæt
terne må også nævnes grev Adam Gottlob Moltke (17 10 -9 2 ). Som overhofrnarskal og
minister i geheimeconseilliet var han en a f landets mest indflydelsesrige mænd. Det var
dog kongen selv, Frederik V , der tog det egentlige initiativ til det nye hospital.
1 7 5 1 fik den kongelige bygmester Nikolai
E igtved (
17 0 1-5 4 ) til opgave at tegne et
hospital på 300 senge,
Frederiks Hospital.
Eigtved var bondesøn fra Skjoldnæsholm, uddannet i Sachsen som ingeniør og ar
kitekt. 17 3 6 blev han hof- og generalbygmester. Han var desuden direktør for Kunst
akademiet.
Udkastet til hospitalet var færdigt 17 5 2 . Den grund, man havde udset sig, lå i den
nye bydel Frederiksstaden mellem Bredgade og Amaliegade. Her var det gamle Caro
line Amalienborg Slot brændt 1689, og i de følgende år havde man brugt stedet som
losseplads (Lund, H. 1969 p. 30). Da byggeriet skulle starte, måtte der først bortkøres
12 .0 0 0 kubikfod skam, som brugtes til fyld i kanalerne. Under byggeriet døde Eigtved
17 5 4 , og hans efterfølger i embedet, Laurids de Thurah (170 6 -59 ), fortsatte arbejdet.
Indtil dette tidspunkt havde den medicinske sagkundskab, kirurgerne og mediciner
ne, overhovedet ikke været indblandet i projektet. Da bygningerne var næsten færdige,
blev de besigtiget a f repræsentanter for Collegium Medicum (Gredsted 1907).
Medicinerne fandt bygningerne for lavloftede, desuden ønskede de en kælder. Sa
gen var den, at gulvene var blevet lagt direkte på den nøgne jord , og træet begyndte
hurtigt at rådne (Gotfredsen 19 5 7 p. 4).
Alle gulvene måtte herefter brydes op, nye planker lægges i, og et lag stampet ler
indføjes mellem jorden og gulvene - et kostbart reparationsprojekt i et endnu ikke fær
digt hus!
Thurah ændrede Eigtveds plan lidt , idet han byggede fire pavilloner udenom hos
pitalet, to mod Bredgade og to mod Amaliegade. Det var i den sydligste ud mod Ama
liegade, at Fødselsstiftelsen fik til huse, da den flyttede fra Jordemoderhuset i Gothers-
gade.
Installationer som lys, vand og afløb voldte ingen problemer. Vandet hentede man i
spandevis ved pumper i gården, og maden blev kogt over tørveild på åbne ildsteder.
Toiletterne bestod a f en række priveter (lokummer) med udgravede gruber i gården.
Patienterne skulle i øvrigt ikke drikke vand, men øl. Man havde beregnet ca. 3 liter øl
daglig pr. patient.
I Det kongelige Frederiks Hospitals fundats var det bestemt, at hospitalet skulle
have plads til 300 patienter. Der måtte ikke modtages syge med uhelbredelige lidelser
og heller ikke veneriske patienter eller børn. Hospitalet var beregnet for alle Danmarks
indbyggere, men kom især til at betjene København.
Fra starten var hospitalet forsynet med en omfangsrig administration. Denne be
stod dels a f en overdirektion, der omfattede tre højere embedsmænd bl.a. statsminis
teren ,A .G . Moltke, dels en meddirektion på ni medlemmer bl.a. den kongelige liv-
medicus Joh a n J. von Berger, direktørgeneralen udi anatomien og kirurgien,Simon
Criiger,og hofkirurgen Hans Friedrich Wohlert.
Disse skulle føre tilsyn med lægerne ved hospitalet og apoteket. Herudover skulle to
medlemmer fra Det kongelige Kammerkollegium udpeges til at tage sig a f regnskaberne.
Desuden var generalfiskalen, den kongelige hofprædikant, og »tvende vederhæftige bor-
germænd» medlemmer.
Struensee forenklede direktionen 1 7 7 1 , idet overdirektionen afskaffedes. Samtidig
blev direktionens indflydelse begrænset, og 18 8 2 ophævedes den helt, idet der blev an
48