53 / 205
inden man var nået så langt som til projekteringen.
Kommunalbestyrelsen henvendte sig herefter til kongelig bygningsinspektør, pro
fessor Hans Christian Hansen (18 0 3-8 3), der 18 3 3 var vendt hjem fra Grækenland. Han
fik nu til opgave at udarbejde et forslag til et hospital på 800 senge og samtidig et
andet forslag til et mindre hospital på 450 senge, det sidste blev dog aldrig aktuelt.
18 59 blev der givet byggetilladelse, og 18 6 3 stod hospitalet færdigt.
Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet.
I regulativet til Kommunehospitalet stod, at ingen sygdom var undtaget behandling
i hospitalet. 18 7 2 måtte man dog bryde denne regel, idet først kopper og senere andre
epidemiske sygdomme blev henvist til epidemihospitaleme (Skade 19 5 1) .
I årene efter den store koleraepidemi var der hvert år nogle få tilfælde a f kolera i
København I 18 5 4 havde man således en mindre epidemi på Kastelsvej, hvor syv per
soner blev syge. De fem døde. Disse tilfælde blev behandlet med isolation i deres eget
hus. Vågekoner blev skaffet fra byen, indtil epidemien var
overstået
(Homemann
1856). Samme år forekom to tilfælde i Klerkegade i København,
hvoraf
det ene med
dødelig udgang. Dette førte til en række artikler a f bl.a. Sofus Engelsted i Ugeskrift
for Læger (Engelsted 18 54 ).
. ,
I en artikel meddelte Homemann, at der havde været kritik a f indlæggelserne pa de
to hospitaler. Han forsvarede det dog med, at der havde været ryddet isolationsstuer
specielt for kolerapatienter (Homemann 18 57).
Københavns beredskabshospital, St. Annæ Hospital, pa hjørnet af St. Annae Plads
og Bredgade, som man havde bevaret i tilfælde a f en ny koleraepidemi, havde ikke
kunnet holdes fri for fattighuslemmer. Homemann mente selv, at et forslag om et sær
ligt epidemihospital var urealistisk, men at det ellers ville
være
gavnhgt Han sluttede
sin artikel med følgende forslag: »Om Kommunen havde eet eller flere Tdflugtshuse
Beredskab for dertil at kunne udflytte fra de først angrebne Huse, ville det være en be-
tryMe det'
havde man en lille epidemisk afdeling med i begyn
delsen kun 20 senere 40 senge (Gredsted & alii 1888).
Det viste sig meget hurtigt for lille. Bl.a. ved en i 1864 herskende koppeepiderm,
hvor det blev nødvendigt at åbne epidemihospitalet pa St. Annæ Plads^I samme pe
riode (18 55-70 ) benyttede man en tidligere officersbolig i Den falsterske Kontregarde
Kastellet ud for Bredgade som epidemihospital, idet bygningen var lejet af Kngsmim-
steriet
•
j
Der havde altså længe været kritik af, at man havde
farlige
epidemiske sygdomme
på det nye Kommunehospital, og 18 7 2 blev det bestemt at d e n e ® n8er
modtages patienter med kopper her. Det blev nu mere nødvendigt end før med et epi-
dC K o S n e n anskaffede et hus på Kløvermarksvej på Amageir^De*
været benyttet som bolig for opsynsmændene ved nogle nu ne ag e
,
Der var imidlertid kun plads til seks senge her, og man måtte udvide med ejendomm
Enighedsværn udenfor byen, hvor nu Tietgensgade løber bagom Hovedbanegarden. H
fik man indrettet 90 sengepladser.
.
,
no
1872 herskede atter en slem koppeepidemi. Det viste sig, at bade Emghedsv
g
boligen på Kløvermarksvej var for små.
*
K
qw
I
p
v*>rpt
Til nødhospital indrettede man derfor Frue Arbejdshus, som tldllg® f nh^vde.
kolerahospital, og senere også Det borgerlige Eksercerhus pa jøm
gade og Bådmandsgade på Christianshavn. Til slut måtte man også md e t t e t nød
hospital i en gård, Flintholmen, på Frederiksberg, hvor nu Flintholm Alle ligger
^T ilstand en var uholdbar, og et nyt udvalg med henblik på oprettelse af et fast epi
demihospital for København blev nedsat (Lindvald 19 54 P P -1 '.1 L
ornnij men
Som plads for hospitalet overvejede man en overgang Enighed værns grandI men
fandt det for langt fra byen og mente desuden, at grunden var usund, idet den
51