Previous Page  54 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 205 Next Page
Page Background

SUIMan blev enige om at bygge to hospitaler: ét beregnet for kolerapatienter og et for

andre epidemiske sygdomme. Det blev vedtaget at bygge

Øresundshospitalet

nord for

København på Strandvejen og

Blegdamshospitalet

ved første blegdam pa Blegdamsve].

Mens Øresundshospitalet blev opført i årene 1876-78 uden større protest fra om­

givelserne, var der fra starten protester mod Blegdamshospitalet, som blev tærdigt

18 79 Beboerne i kvarteret omkring Blegdamshospitalet var angst for, at denne op­

hobning af smitsomme sygdomme skulle være skadelig for deres helbred. Man mente

også at grundene ville falde i værdi ved placeringen a f et hospital som nabo

Da protesterne fortsatte, måtte man 1889 bede en a f tidens kendte epidemiologer

Johan Carlsen ( 1 8 5 0 - 1 9 1 9 ) om at undersøge sagen.

Carlsen blev i 1890 dr. med på en afhandling om difteriens histone i Danmark og

Tyskland Han var en meget aktiv mand: medudgiver af flere tidsskrifter og al Sund­

hedsstyrelsens medicinalstatistiske Oplysninger samt leder af dens kontor fra 19 10 .

Desuden var han en stor filantrop, der havde været med til at indstifte Børnehjælps-

dagen i København, han var endvidere medlem a f Centralstyrelsen for Nationalfor­

eningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.

T

,

. .

I Carisens arbejde, som blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger undersøgte han

meget grundigt forekomsten a f difteri, skarlagensfeber og rosen i Blegdamshospitalets

omgivelser sammenlignet med andre kvarterer i byen. Han kom til den konklusion, at

der nærmest forekom færre tilfælde af disse sygdomme her end i resten a f byen. Bleg­

damshospitalets placering kunne således ikke påvises at have skadet sundheden i nabo-

laget (Carlsen 1889).

,

Øresundshospitalet var tænkt som karantænehospital, idet det skulle modtage epi­

demiske patienter fra skibene, men efter 1884 , hvor Kommunehospitalets epidemiske

afdeling blev nedlagt, modtog det desuden patienter med kolera, kopper, plettytus og

dysenteri. Fra 1888 kunne man dog modtage sådanne patienter på Blegdamshospita­

let og herefter blev kun tilrejsende patienter med epidemiske sygdomme indlagt pa

Øresundshospitalet. På den derved frigjorte plads blev der nu indlagt tuberkulosepa-

tiøntcr.

19 40 blev det bestemt, at Øresundshospitalet kun skulle modtage indbragte patien­

ter med kolera, gul feber, plettyfus og kopper

o

Fra 1945 blev samtlige patienter med epidemiske lidelser indlagt pa Blegdamshos­

pitalet mens Øresundshospitalet siden kun har modtaget tuberkulosepatienter på de

epidemiske afdelinger. En undtagelse herfra udgør dog den spanske syge 19 18 og polio­

epidemien 19 5 2 -5 3, hvor man måtte oprette nødafdelinger på flere eksisterende hos-

pitaler i København således også Øresundshospitalet.

Med tuberkulosens aftagen i 1960 ’erne og 7 0 ’erne blev Øresundshospitalet 1976

indrettet til ventehospital for plejepatienter i København.

. 100'7

«++

Blegdamshospitalet blev i årene efter starten stadig udvidet. Endnu i 18 8 / matte

man betjene sig a f de såkaldte Dockerske telte, når det kneb med sengepladserne Disse

telte var a f filt og anbragt på et træfundament. Man havde endnu

1888

60 sengepladser

af denne art.

,

,

1888-91

blev der opført flere huse på hospitalsområdet, således et toetages hus med

78

sengepladser, desuden kedelbygning, desinfektionsanstalt og en ny funktionærbolig

til sygeplejersker. Blegdamshospitalet var det første hospital i København, som tor-

synedes med sygeplejebolig specielt bygget til formålet.

18 9 1 blev der oprettet et lektorat i epidemiske sygdomme ved Københavns Univer­

sitet for overlægen ved Blegdamshospitalet, og i

1919

ændredes det til et professorat,

som 19 2 1 gav medlemskab a f Det medicinske Fakultet.

Indtil 18 8 5 , hvor den første reservelægestilling blev oprettet på hospitalet, var over­

lægen ene læge.

-

Man havde allerede fra århundredeskiftet udnyttet de ledige sengepladser udenlor

epidemierne til at modtage medicinske patienter.

Fra 1948 oprettedes der en særlig medicinsk afdeling. 19 5 5 blev der oprettet en epi­

demisk børneafdeling og 19 58 en otologisk afdeling hver med sin overlæge (Lassen,

52