45 / 205
fessor og overlæge. Berger var en a f pionererne indenfor fødselsvidenskaben (Ingerslev,
E. 19 1 3 pp. 18 -19 ). Som Struensees rådgiver og inspirator ved mange af reformerne
gjorde han hurtigt karriere i den korte Struensee tid.
Efter Struensees fald 1 7 7 1 , blev Berger arresteret og holdt i fængsel nogle måneder.
Senere frafaldt man dog tiltale, men han blev forvist til Ålborg. Her praktiserede han
til 17 7 4 , hvor han blev rehabiliteret og udnævnt til professor i medicin, kirurgi og fød
selshjælp ved universitetet i Kiel.
Institutionen fortsatte dog uændret under Bergers efterfølger Matthias Saxtorph
(17 4 0 - 1800). Under Saxtorph fik stiftelsen en vigtig gave. Dronning Juliane Marie
skænkede en gård i Amaliegade (nabohuset til Frederiks Hospital) samt renterne af
25 vestindiske aktier til Fødselsstiftelsen (Trolle 1962 p. 34 og Ingerslev, E. 19 13
P Udvidelsen var nødvendiggjort af, at nyfødte, som ventede på at blive anbragt i
pleje, især blandt bønder i Københavns Stift, optog stadig mere plads beregnet for
de fødende.
Efter åbningen a f den nye stiftelse 178 8 havde man dels nogle betalende fødende
til tre takster (de fineste betalte 12 rigsdaler om ugen), dels 50 fattige borgerkvinder,
som skulle betjenes a f jordemoderelever under vejledning af den ansatte overjorde
moder. Endelig havde man de ugifte mødre, som skulle optages i det antal, der var
plads til, og hvis bøm kunne anbringes under den offentlige forsorg, uden at moderens
navn måtte nævnes.
Fødselsstiftelsen havde således to formål, dels ordinær fødselsstiftelse for Køben
havn, dels uddannelsessted for jordemødre.
Jordemodereleverne, som blev kaldt læredøtre, var der særlige regler for. Ifølge
dronning Juliane Maries gavebrev skulle der være 1 0 - 1 2 gratister, der et halvt år inden
undervisningens begyndelse skulle gøre tjeneste som opvartningskoner og bo på hospi
talet. Desuden var der en gruppe læredøtre, som sendtes til stiftelsen fra landets for
skellige stiftelser. Disse skulle betale for kosten, men i øvrigt have gratis undervisning
og bo på hospitalet. Formålet med dette var at ophjælpe jordemoderkunsten i provin
sen. En anden gruppe skulle sendes til Fødselsstiftelsen fra de adelige godser, hvis ejere
måtte betale kosten. Også disse skulle have gratis undervisning. Endelig var der en
gmppe privatister, som mod betaling fik undervisning a f overaccoucheuren. Denne
sidste gruppe skulle have ophold i byen for egen regning og fik ingen kost. For alle
gruppers vedkommende var læretiden seks måneder. Undervisningen var dels teoretisk
meddelt a f overaccoucheuren, dels praktisk a f overjordemoderen. Den afsluttedes med
en eksamen, som blev holdt ved jordemoderkommissionen, hvor overaccoucheuren
skulle eksaminere
I sidste halvdel a f 1800-tallet var stiftelsen stadig hærget a f voldsomme epidemier af
barselsfeber
1845 gjorde C .J. Kayser opmærksom på, at Fødselsstiftelsen i København havde
den højeste mortalitet i Europa, idet den 18 29 var nået op på 13% mødremortalitet
(Kayser 184 5 p. 3 1 ) . Kayser mente som miasmatiker, at barselsfeber var en epidemisk
sygdom, hvis årsag måtte søges i miasma, som formentlig stammede fra den
jordbund, Fødselsstiftelsen lå på, men desuden havde årsager i bygningens beliggenhed
i byen (overbefolkning i kvarteret) og den konstante overfyldmng med fødende.
Han skriver udtrykkeligt, at han ikke ser noget som helst tegn til, at smitte skulle
spille en rolle. Til at afhjælpe manglerne stillede han to forslag: 1. at man kunne lukke
stiftelsen, hvilket han ikke fandt praktisk, da der var brug for en sadan stiftelse i K ø
benhavn. 2. at bygge en ny stiftelse et andet sted i byen.
Den sidste løsning, mente han, var den bedste.
.
,
T
nohip
Efter Kaysers artikel rejste der sig en hidsig diskussion i lægekredse. Lægerne Dahle
mp og Homemann mente som Kayser og tilrådede, at man byggede en ny ø se
telse, koste hvad det ville, mens andre tvivlede på at
behggenheden var
en a^ørende
faktor. I december 18 39 besluttede man imidlertid at ukke Fødselsstiftelsen og fra
den 4 .1. 18 4 0 til 17 .5 . 18 4 0 åbnede man en ny Fødselsstiftelse i Stormgade i en nu
nedrevet bygning, der lå på Nationalmuseets grund (Ingerslev, E. 19
p.
)•
43