43 / 205
Christian V I støttede økonomisk nogle af Franckes foretagender, således et ostin
disk missionshus.
.
En anden inspirator var Johannes Juncker (16 7 9 - 175 9 ), der var læge ved Franckes
Vajsenhus (Petersen, J. 189 3 a pp. 50-58). Ligesom i Halle var det i Danmark menin
gen, at Vajsenhuset skulle knyttes til et særligt kollegium oprettet for udbredelsen af
kristendommen blandt hedninge, et missionskollegium.
Oprindelig havde man tænkt sig, at Vajsenhuset skulle være et hittebamshospital,
hvor ugifte, enlige og ulykkelige mødre kunne henlægge deres nyfødte børn. Det viste
sig dog for kostbart, og i stedet endte man med at modtage fader- og moderløse børn
over seks år. I modsætning til Christian IV ’s Børnehus var vajsenhusbømene ikke ind
satte. De var frie borgere, der skulle opdrages til nyttigt håndværk.
Skoletanken var stærkt på vej frem i Danmark på dette tidspunkt. Frederik IV hav
de jo 17 2 1 grundlagt de 240 rytterskoler rundt omkring i landet, og samtidig arbejdede
Sjællands biskop Chresten Worm (16 7 2 - 17 3 7 ) for oprettelsen a f københavnske sko-
ler.
I Vajsenhuset var det meningen, at drengene skulle lære religion, dansk og regning,
men hvis de egnede sig dertil, også geometri, arkitektur, mekanik, økonomi, landets
love og latin, for senere at blive dimitteret til Københavns Universitet.
I det endelige udkast af instruksen 2 1 . juli 17 2 7 kom der dog blot til at stå, at de
skulle »giøre s dygtige til at tjene Kongens Betjente, Købmænd og andre Godtfolk eller
til at lære et Haandværk». Pigerne skulle lære at »to, spinde og andre huslige Sysler».
Bygningerne, man flyttede ind i, var meget forfaldne. En overgang overvejede rnan
at benytte Københavns Ladegård i stedet for. Den centrale beliggenhed var dog for
god, og Vajsenhuset åbnedes på Nytorv 17 2 7 (Exner 18 8 1 p. 6).
Stiftelsen var beregnet til 60 drenge og 40 piger fra hele landet, men man lovede
Københavns Fattigvæsen at modtage alle dets forældreløse børn, og nåede efterhånden
op på 17 0 bøm ialt.
.
Til at tage sig a f børnene havde man fire preceptorer (pædagogiske medarbejdere),
tre til drengene og en til pigerne. Disse skulle varetage børnenes daglige opdragelse.
Desuden havde man en »lærermoder» til pigerne, en spisemester (svarende til vore dages
økonoma), en portner, en gårdskarl og fire tjenestepiger. Til fast præst ved stiftelsen
var udpeget Enevold Ewald (16 96 - 17 5 4 ), Johannes Ewalds fader. Enevold Ewald var
meget præget a f pietismen, og da han som sine trosfæller indenfor denne retning n® S '
tede at anerkende syndsforladelsen efter skriftemål, kom han i modsætning til sin bis
kop og Missionskollegiets indstilling. En overgang så det sort ud for ham, idet afsked
tmede, men han slap med at blive beordret til selv at aflønne en kapellan til at udtøre
de pligter, han ikke kunne bestride på grund a f sin samvittighed.
17 2 8 blev bygningen stærkt beskadiget ved Københavns brand. Et nyt hus blev op
ført 17 3 0 . I det nye hus optog man nye aktiviteter. Et trykken og en bogade blev
underlagt Vajsenhuset, som fik eneret til at trykke og sælge salmebøger og bibler 1740 .
Dette viste sig at være en kærkommen indtægtskilde for stiftelsen.
Under Struensees korte regime blev Vajsenhuset 17 7 1 helt ophævet, og børnene
anbragt på fattigvæsenets stiftelser.
Efter Struensees fald genoprettede Høegh-Guldberg 17 7 2 atter Vajsenhuset, og det
fungerede nu uforandret til 17 9 5 , hvor hele bygningen atter brændte i forbindelse med
Københavns brand dette år. Børnene flyttedes udenfor byen til Blågård, en kongelig
1799 opgav man helt tanken om at holde en samlet Vajsenhusstiftelse. Institutionen
eksisterede fortsat, men nu kun som en administration a f de til Vajsenhuset hørende
midler. Børnene modtog man stadig, men de udsattes
i
pleje.
f ,
1
cnA
Brandtomten på Nytorv blev solgt. Det var her Råd- og Domhuset opførtes. 1806
indkøbte man for stiftelsens midler et hus i Store Købmagergade (nuværende Køb-
magergade 44). Hertil flyttedes trykkeriet, som fik til huse i baghuset, mens boghan
delen fik butik i forhuset. Under Københavns bombardement 1807 var der nødlazaret
her. Senere oprettedes en latin- og fattigskole i huset, sorterende under Vajsenhuset.
41