INDLEDNING
Formålet med dette arbejde er at give et billede af sundhedsvæsenets udvikling set i re
lation til epidemibekæmpelse. Man vil søge at vise, hvordan en skiftende opfattelse af
infektionsbegrebet har påvirket arbejdet med de syge, og hvordan epidemierne har sat
nye tanker igang på en række områder indenfor sundheds-, social- og uddannelsessek
toren. For at undersøge disse forhold er udvalgt tre epidemier i Københavns nyere
historie: pesten 1 7 1 1 , koleraen 18 5 3 og polioen 19 5 2 .
De implicerede personer omkring disse epidemier er studeret. Der er lagt vægt på,
hvordan epidemibekæmpelsen var lagt tilrette, de teoretiske overvejelser, der blev lagt
til grund, og hvilke resultater man havde. Endvidere er det undersøgt, hvordan epide
mierne påvirkede behovet for reformer og nytænkning på områder som f.eks. sygdoms
bekæmpelse, hygiejne og lægeuddannelse. Sociale faktorer til belysning a f dette vil
blive trukket frem.
Andre epidemier kunne have været valgt, men disse tre er blandt de største og så
nær vor egen tid, at der er muligheder for at skaffe materiale til belysning. Disse tre
sygdomme har desuden den fordel, at de er lette at skelne fra andre sygdomme selv i
nutidens retrospekt. De tre tidsperioder er meget forskellige.
Det er naturligvis ikke muligt umiddelbart at sammenligne 19 5 0 ’ernes læger med
datidens. I 1 7 1 1 var der jo tilmed flere typer læger med forskellig uddannelse.
Alligevel er det a f betydning engang imellem at se tilbage og konstatere, hvor stor
indflydelse de forskellige tiders opfattelse a f epidemiske sygdomme har haft på be
kæmpelsen, og omvendt hvor stor betydning selve epidemiernes pres på sundhedsvæse
net har haft på udviklingen a f hygiejnen, lægevidenskaben og hospitalsvæsenet, for
bare at vælge noget ud.
Bogen falder i to afsnit. En del hvor linierne fra før 1 7 1 1 føres op til 19 70 eme, og
en del hvor selve epidemierne gennemgås.
I første afsnit gennemgås først de forskellige tiders opfattelse a f epidemier, idet in
fektionsteorien følges op til 19 7 0 ’erne. Der gøres mest ud a f de aktuelle perioder
For nærmere at undersøge sammenhængen mellem teori og praksis gennemgås der
efter lægeuddannelsen, lovene for sundhedsvæsenet og medicin¿væsenets organisation
især under epidemier. De love og forpligtelser, der især under epidemier påhviler det
offentlige og den enkelte, er ført op til 19 7 0 ’erne.
Endelig er selve hospitalsvæsenets udvikling af afgørende betydning for epidemi
bekæmpelsen. Også her hviler udviklingen naturligvis på det teoretiske grundlag for
tidens sygdomslære.
Københavns hospitalsvæsen er relativt nyt, godt 200 år. Plejeinstitutioner er deri
mod gamle i byen. Også denne udvikling er ridset op, idet militære og private in
stitutioner er medtaget i et vist omfang.
I andet afsnit a f bogen er de tre epidemier gennemgået. Der er lagt vægt pa bekæm
pelsens organisation, det lægelige arbejde og epidemiernes forløb set i relation hertil. I
et særligt kapitel søges de sociale faktores betydning belyst. Ofrenes bolig, arbejde og
hele sociale situation har haft betydning og har det for vore dages epidemier. Kon
sekvenserne for befolkningen, lægestanden og den centrale sundhedsstyrelse under
søges for hver epidemi.
De tre epidemier 1 7 1 1 , 18 5 3 og 19 52 kom overraskende, selv om man i alle tre til
fælde havde grund til at vente netop sådanne sygdomme. Sygdommenes forløb over
raskede ved at være langt værre end ventet. Trods mere eller mindre helhjertede for
beredelser skyllede epidemierne ind over København.
Det er vanskeligt at beregne en epidemis forløb i forvejen. Heldigvis går det meget
sjældent så galt som 1 7 1 1 , 18 5 3 og 19 5 2 . Forholdet mellem lederne a f epidemibe
kæmpelsen og befolkningen er vigtigt.
1 7 1 1 bevarede sundhedskommissionen sit greb om arbejdet, og det lykkedes
nogenlunde at afvikle arbejdet i ro og orden.
18 5 3 var sundhedskommissionen slap og kraftesløs. Der var optræk til panik,
7