285 / 310
278
i Ø jesyn og anb ragte det paa en frem sk ud t P lad s. D et kund e ligesaa
le t være b lev et borte i V rim len .
D isse Uger i B erlin gav m ig L ejligh ed til paa R einh a rd ts Theatre
at se et P ar udmæ rkede F o restillin g er: H ebbels „Maria M agdalene“
m ed B a sserm ann som M ester A n ton og S ch illers „D on Carlos“
med M oissi — endnu ik k e præ get a f u ta llig e T u rn éers R u tin e — som
D on Carlos og B a sserm ann som Kong P h ilip .
N ye V irk som h ed sfelter, som jeg kom til at om fa tte m ed stor
Om hu, aabn ede sig næ ste Aar 1911 for m ig. Da R edak tør S ejr K jeld-
skov, en m y r eflittig P ressem and , h v is R igsd ag srefera ter til V en stres
P rov in sb lad e var M ønstre paa sag lig G enn em arbejd else, u v en te t døde,
b lev jeg fo re sla a e t til h a n s E fterfø lg e r i B e sty r elsen for Jou rn a list-
fo ren in g en og b eho ld t d enn e P o st, saalæ ng e A nd reas B un tzen var
Form and.
Om tren t sam tid ig b e slu tted e Otto B en zon a t træd e tilb ag e som
F orm and fo r D an sk F o rfa tterfo ren in g . D et var lyk k ed es Benzon
m ed sto r D yg tigh ed at fo ren e sin p r ak tisk e V irk som h ed m ed m ange
and re In teresser — h an var v edb leven at væ re den samm e skarp e
Iagttager a f D ag en s B egiv enh ed er, som 20 Aar tid lig ere havd e for
m et L y stsp ille t „Spo rtsmæ nd“ .
N y lig havd e saaled es A lb erti-A ffæ ren og P riva tb ank en s Forhold
h ertil g iv et ham Idéen til L y stsp ille t „F rie Hænder“, som d et v irk elig
i M odsæ tn ing til „Sp o rtsm æ nd“ lyk k ed e s h am at faa frem paa Det
kgl. Th ea ter — m an fo rta lte, at K ongen havd e læ st det ig enn em og
in te t h a ft im od , a t det b lev sp illet. Men B enzon , der var en saa sprud
lend e v ittig Mand, og hv is lid t læ sp end e T ung e lig esom gav han s
spyd ige T a le yd erlig ere U nd erstregn in g , var nu b lev en træ t a f at
tum le m ed de besvæ rlige F o rfa ttere, der allered e paa dette T id sp un k t
forøgedes m ed saa m ang e k ed elig e „O u tsid ere“, der in trig ered e og
larm ede. En Dag ringed e h an paa m in T e lefon og sagd e: E rik Skram
har nu lov et a t v ille være m in E fterfø lge r i F o rfa tterfo ren in g en , men
kun paa den B etin g else, at De sam tid ig v il m od tag e V alg som Næ st
form and .
E fter nogen B etæ nkn ing svarede jeg im ød ek omm end e. H enven
d elsen var m ig et n y t B evis til saa m ang e andre paa den Sym pati,
Skram b estan d ig nærede for m ig — vi havd e jo h a ft et god t Sam
arbejde baade i S tud en tersam fu nd et og i D et fri Th eater og tag et
m angen alvo rlig Tørn samm en . D ette Sam arb ejde sv ig ted e h eller
ikk e i D an sk F o rfa tterfo ren ing , h v is K a ssererfo rretn in g er da b esø rg e
des a f Gustav P h ilip sen , m ed en s de øvrige B e sty r elsesm ed lemm e r var
Pou l L evin , Sten D rew sen og Kai H o ffm ann . V i leded e F o ren in gen
uden de sto re R eform er, som en Kreds a f M edlemm er sen ere kræ
vede, og som fø rte til Om væ ltn ingen 1915. D en L in je, Skram fu lg te,
var forn emm ere, m en m aa sk e ikk e saa p r ak tisk i B etrag tn ing af
T id sfo rh o ld en e.
En fy rstelig P erson ligh ed , som daglig fæ rdedes i Am a liegad e-