288 / 310
281
ceret fra 5 til 3 Akter. S ch len th ers In struk tion prægedes a f Holberg -
kend eren s F o rtro ligh ed med D igteren s k la ssisk e K om ed iestil, som
isæ r prægede T ied tk e s F rem stillin g a f Per Degn. En n y d elig P ræ sta
tion var Frk. H elen e T h im ig s — nu Fru Max R einhard ts — L isbeth.
Og h end es Fader, Bu rg th eatrets frem ragende K arak terfrem stiller, en
T id dets D irek tør Hugo T h im ig — en stor Bog sam ler — sp illed e til-
sid st D o rfrich ter Adam i H ein rich von K leists L y stsp il „Der zer-
b roch en e K rug“ m ed et sa ftig t Lune, som hævede baade R ollen og
S tyk k et op i den æ gte K om ik s Lu ftlag. D esværre kom O laf P ou lsen
aldrig til at ud fø re Adam , skøn t Schandorph skal have oversat S tyk
ket til ham .
D et var en O p lev else efter F o r estillin g en at være samm en med
T h im ig , h an s Datter, som netop forbered te en Somm errejse til D an
m ark, og de øvrige Sk u esp illere. Jeg skrev til „B erling sk e T id end e“ om
F o r estillin g en og ka ld te den „m ind evæ rd ig“. Da jeg et Par Dage
efter levered e S k u esp illern e Num ret, ind tog de en kølig H oldning. De
havd e fo rsta a et m ind evæ rd ig som m ind erw ertig : m iddelm aadig. Da
jeg fork lared e dem F ejlta g elsen , v end te Sm ilet tilbage.
Min Svigerfad er havd e i Aarene 1906— 09 staaet Dagm artheatret
nær som literæ r Raadgiver, og da „S elskab et til S cen ekun sten s
F rem m e“ fra B egyn d elsen a f Sæ sonen 1911— 12 overtog Theatret,
havd e det væ ret H en sig ten , at han paany sku ld e ind tage denne S til
lin g . Nu efter h an s Død b lev den tilbud t m ig, og i de følgend e 3 Sæ
son er g enn em læ ste jeg som æ sth etisk K on su len t de ind levered e S tyk
ker, d erib land t m ang e ty sk e og fran sk e, et Arbejde, som optog m ig
stæ rk t, og i h v ilk e t jeg lagde al m in Energi og In teresse. En gamm el,
længe næ ret P lan b lev sam tid ig virk eligg jort. En Somm erdag i 1894
havd e jeg paa en U d flu g t til F red erik sdal gjort Bekend tskab med
K on to rch ef Marius Sødring, en Mand, hv is æ sth etisk e og dram aturgi
ske Ind sig t jeg g enn em Aarene lærte at ska tte h ø jt — sjæ ld en fo r
n ø je lig var h an ; faa M ennesker kund e le saa um iddelbart som han .
I sin e æ ldre Aar fik han en forbavsende L ighed med sin Morfader
Chr. N iem ann R o senk ild e. Strax ved vort fø rste Samm en træ f kom
han ind paa T an k en om et Th ea term u seum og sagde: De sku ld e se
at om dann e H o fth ea tret til Museum . Siden havd e P lan en om et
T h ea term u seum ik k e forlad t m ig, m en R ea litet fik den først, da m in
m angeaarige Ven, Operasanger Edvard Agerholm , foreslog m ig at
s tifte et „Selskab for dan sk T h ea terh isto rie“, hv is Hoved form aal ju st
sku ld e være at opretholde et T h ea term u seum . Agerholm s P lan vandt
T ilslu tn in g ho s Dr. Karl M antzius, og vi tre indbød saa den 16de Ok
tober 1912 en Kreds a f F orfattere, K ritikere og Skuesp illere til et
Møde i D et kgl. Th ea ters Sku esp illerfoyer, hvor Selskabet en stemm ig
b lev s tifte t med M antzius som Form and. Den eneste, som til m ig er
klæ rede ikk e at hav e In teresse for P lan en , var mæ rkelig nok Dr.
Edvard Brandes.
A gerholm b egynd te nu paa at ind sam le M ateriale til Museet. Da