287 / 310
280
ra th Robert, en a f de led end e Mænd i L au ch städ ter Th eaterverein ,
der o rgan isered e F estsp illen e. H an v irk ed e i sin an se lig e V illa i Byen s
Udkan t, hvor jeg tra f ham i h a n s sto re B ib lio tek , som M øn stret paa
en h um a n istisk ty sk U n iv ersitetsp r o fe sso r, en g em y tlig , bred tskaaren
Mand, b erejst, b elæ st, glad over at m od tag e B esøg a f en fremm ed
F o rfa tter, der v ild e b id rage til at gøre h a n s F o ren in g s B estræbelser
k end te i vid ere K redse. Han havd e netop und er sin e S tud ier over den
k la ssisk e g ræ ske Kom ed ie g jo rt et Fund , om h v ilk et han fo rta lte med
b erettiget Stolhed.
En K ollega a f ham , P ro fe sso r Kern, og saa k la ssisk F ilo log , S tud ie
fæ lle a f P ro fe sso r B link enb erg , v iste m ig og saa m eg en V en lighed .
Han ho ld t ju st en Ø velse med S tud en tern e i s it H jem , da jeg ind fand t
m ig, og h a n s in te llig en te H u stru fo rta lte m ig om ak ad em isk e Forhold
ved U n iv ersitetet, in d til S tud en tern e brød op. Jeg fik saa led es et lille
Indb lik i ty sk e P ro fesso rh jem . Kerns tra f jeg sen ere baad e i H eid el
berg 1912 og i W eim a r saa sen t som 1932.
T il M erseburg m ed m idd ela ld erlig By -K o lorit førte en D am p
sporvogn m ig ad en Landevej h e lt b evox et m ed Frugttræ er. Og herfra
g ik en S idebane vid ere til L au ch städ t.
D et er en hyg g elig lille By, der drømm er over M inderne fra Goethe-
T id en . D en næ vn es atter og atter i D igteren s B r evvexling m ed Chri
stian e. Her m ored e h u n sig o fte om Somm eren , naar han var paa Kur
i Karlsbad. Hun brug te Bade — og dan sed e — i L au ch städ t, hvis
Jern -K ilde H o ffm an n , O p find eren a f H o ffm ann s-D raab ern e, h a r in d
lag t sig F o rtjen este af. D en væ lder stad ig k ry sta lk la r frem ud en fo r
Ku rhu set, og paa Kurp rom enaden kan m an under de h ø je Træer i
Somm erdagen s S tilh ed drømm e sig et h e lt A arhund red e tilbage.
G oethe-Theatret m ind er i T ilsk u e rp lad sen s Form og Scen en s F or
hold til denn e om det kon g elig e H oftheater. D et er m eg et p rim itiv t
m ed H en syn til Garderober og B ekv emm eligh ed er, m en A ku stik en er
fo rtrin lig . Før F o restillin g ern e b egynd te — der b lev g iv et tre i alt
— ankom B y en s Sp røjte og anb ragtes ud en fo r S cen erumm et paa
Gaden for a lle T ilfæ ld es Skyld og under liv lig T ilstrøm n in g a f B y en s
Ungdom .
T il Generalprøven var S tud en tern e fra H alle indbud te. Jeg m aa tte
m ind es et k end t O p trin fra H o fth ea tret i W eim a r, da Goethe traad te
frem i sin Loge og med S ten to rstemm e tilraab te S tud en tern e fra
J ena : „Man lach e n ic h t“ . Her var det en and en G eheim erath — n em
lig P ro fesso r Robert — der m aa tte paalæ gge de larm end e S tud en ter
S tilhed , ellers v ild e de b live udviste.
D et var for en dan sk T ilsku er m eget op ly send e at overvære Op
fø relsen a f „E ra sm u s M on tanu s“ . S ch len th er havd e behæ nd igt sam
m endraget de fem Akter til tre og h en la g t H and ling en til en Art F o r
stu e, der vend te ud m od det fri, i Jepp e Bergs Hu s — det er m aa sk e
ing en ild e Idé at fo rkorte Holberg lem p elig ; n y lig har H olger Ga-
b rielsen g jo rt F o rsøg et m ed „B a rselstu en “, der ogsaa er b leven redu