291 / 310
284
fo rtry llend e N attergaleø i Saa leflod en og betrag ted e den gam le Borg
G ieb ich en stein m ed den s M inder — h erud e havd e K om p on isten Johan
F ried rich R eichard t boet i sin e sid ste Leveaar.
Og F o restillin g ern e i L au ch städ t, der havd e sam let h e le det literære
B erlin , gav et væ rd ifu ld t Ind tryk af, h vo rled es de i B rahm ’s Skole
uddann ed e K un stn ere fo rstod at ramm e det cen tra le i et saadant
m oderne Sku esp il som „Gabriel S ch illin g s F lu c h t“ m ed d ets sjæ le lig e
K on flik ter.
Ved B ank etten i K u rhu set efter O p fø relsen læ rte jeg Gerhart
H aup tm ann og h an s H u stru at kend e. H au p tm an n s L ighed med
m ang e B illed er a f Goethe var a llerede da p a a fa ld en d e — h a n s o lym
p isk e Ro og fo rn emm e H o ldn ing kund e og saa nok m ind e om Karak
tertræ k h o s h an s sto re Forgænger. F o rlag sboghand ler S taackm ann
fra L eip zig tra f jeg ogsaa, og jeg kund e A aret efte r g enn em m it her
ind led ed e B ek end tsk ab form aa ham til at an tag e en ung Fæ tter af
m ig — Erik Trier — som V o lon tø r i h an s sto re, an sete F orlag. Paul
S ch len th ers Hu stru , Sk u esp illerind en P au la Conrad, der endnu efter
V erd en sk rig en tilh ø rte S ta tssk u e sp ilh u se t i B e rlin , deltog ogsaa i
B ank etten , og jeg ta lte m eg et m ed h end e om ty sk e T h ea terforho ld .
En ejendomm elig P erson ligh ed var R udo lf R ittner, der havd e sp illet
T itelro llen i H aup tm ann s D ram a „F lo rian Geyer“ , m en tru kk et sig
tilb ag e fra Scenen til en lan d lig E n eb oertilvæ relse, som han kun
havd e fo rlad t for at overvære d enn e F o restillin g .
S id st i A ugu st kom P ro fesso r K och s jo u r n a listisk e S em inarium
fra Heidelberg til K øb enhavn paa dets R ejse for at stud ere nord isk e
P ressefo rho ld . A nd reas Bun tzen var i sin E gen skab a f J o u rn a listfo r
en in g en s F orm and Vært for de un ge stud erend e og deres Fører, P ro
fesso r Koch, en lille, selvb ev id st docerend e Mand, som havd e sin e be
stem te, u fra v ig elig e M eninger om a lt og alle. D a jeg fo rta lte ham , at
jeg om faa Uger agtede m ig til S yd ty sk land , bad han m ig om at be
søge sig i H eidelberg.
Midt i September sku ld e de nye, a f den frem rag end e A rk itek t
Max L ittm ann bygged e to ny e H o fth ea tre i S tu ttga rt ind v ies. Ved
D ra chm an n -F esten 1906 havd e jeg tru ffe t Chefen for det efter B ran
den 1902 in ter im istisk e S tu ttga rter-H o fth ea ter, Baron zu Pu tlitz.
D enn e dyrkede gærne nord isk D ram a tik og havd e bl. a. paa sin Scene
op fø rt Holger D ra chm ann s „Brav-K arl“, der ald rig er sp ille t h e r
h jem m e, og Gustav W ied s „To Gange to er fem “ , sam t ved Em il
H olm s M ellem kom st P. H eises trag isk e Sang-D ram a „D rot og M arsk“,
en F o restillin g , F ru H eise havde overværet.
Jeg m en te derfor, at dan sk P resse burde væ re rep ræ sen teret ved
d enn e Th ea terb eg ivenh ed — th i de ny e S tu ttga rter-T h ea tre var og er
den en este lev edyg tig e D obb eltscen e i Verden. Jeg sk rev derfor til
Em il Holm , m in gam le B ek end t fra de Dage — 1891 — da han debu
tered e paa Det kgl. Th ea ter som L am p en s Aand i O eh len sch läg ers
„A lad d in“ og spu rgte ham , der ind tog en saa sm uk P o sitio n ved