289
Paa V a lg a ften en , da a lle var op tagn e a f de uven ted e Resultater,
traf jeg D ep a r tem en tsch e f W u lff — han var h e lt forfæ rdet over de
Rad ikales og S o cia ld em ok ratern es Frem gang og spaaede onde Tider.
V ild e M in isteriet B e rn tsen trække sig tilbage? Det var Problem et.
De sejrrig e P a rtier sy n te s at øn sk e, at det sku ld e fortsæ tte. E fter den
fø rste F o r e stillin g paa F rilu ftsth e a tret i Dyrehaven havde dets øko
nom isk e Leder, K on su l Nørgaard, indbud t en Kreds af sin e bekendte
til en fe stlig S am m en k om st paa D y rehavsbakken . B land t Deltagerne
var L an db ru g sm in ister Anders N ielsen og Ju stitsm in iste r B iilow , der
begge sy n tes i g lim rend e Humør og ikk e at tilhø re et faldefærd igt
M inisterium . J u stitsm in iste r en k igg ed e endog med os andre ind i en
af D a n se sa lo n ’erne, hvor der var m y ld rend e fu ld t i den lune Sommer
aften.
Men Enden paa O vervejelsern e b lev alligevel M inisteriets A fgang,
og nu dann ed e Z ah le s it and et Kabinet, i hv ilk et Ove Rode naaede
sin e Ø n skers Maal som Ind en rig sm in iste r. Ingen anede da dette Mi
n isterium s Lod: at regere D anm ark under V erd ensk rigen og at gen
nem føre en n y Grundlov ved den L and sting sop lø sn ing , som , efter
H øjrepartiets F o rsøg paa ved U dvand ring at gøre T inget ub eslu t
n in gsd yg tig t, var b lev en en Nødvend ighed , selv om de kongevalgte
ikk e an ta sted es. Z ah les M in isterium blev et h isto risk M inisterium , en
Lykke for D anm a rk , en Æ re for dets M edlemmer.
Jeg fik O p ford ring til at m eld e m ig som D elegeret ved den første
„Kongres fo r Æ sth etik og a lm ind elig K un stv id en skab“ i Berlin om
E fteraaret og havd e sto rt Udbytte baade a f det om fa ttend e Arbejds
program og a f Sam væ ret med m ange betydelige Forskere. Mærkelig
var det — i B e tra g tn in g a f K a ta stro fen Aaret efter — at høre P ro
fessor V ik to r B a sch fra Sorbonne ved A abn ingsm ødet i U n iversitets-
Aulaen tale om V erd en sfred en .
P ro fesso r J. L. H eiberg var Danm ark s o ffic ielle Repræ sentant. En
Sam tale med ham i U n iversitetsgaard en staar levende for m in Erin
dring. Han y tred e sig med den stø rste Skarphed og Foragt om
Dr. Konrad S im on sen s Angreb paa Georg Brandes og udvik lede der-
paa sit Syn paa N u tid en s Stud en ter og deres m anglende Kultur, be
ly st med en Rækk e E xem p ler fra han s o fficielle Censorvirksomhed.
En and en P erson ligh ed lærte jeg nøjere at kende, P rofessor
Gerhard Gran, der ju s t var op taget a f sit nye litera tu rh isto risk e T id s
skrift „Edda“, h v is fø rste Hæ fte sku ld e se L yset om E fteraaret. Han
bad m ig om end elig at in teressere dan ske Forlæggere for T id ssk riftet
og stø tte det m ed A nnon cer — jeg forebragte D irektør Hegel han s
Ønske.
Gran var a ltid v elop lag t — Emnerne sprudlede fra han s Mund,
han var ik k e for in te t Bergenser, og han fortalte m ange mun tre Træk
om L ivet und er F lø jfjeld e t, hen ted e fra Th eatrets, L iteraturens og
P ressen s V erden.
Mennesker og Begivenheder
19