299 / 310
292
Jun i under U d flu gten med 0 . K .’s D am per til H elsingø r m otivered e et
Leve for D anm ark med U dgang spunk t i D ag en s h isto r isk e B etydn in g .
E t mæ rkeligt, uh ygg elig t bebudende In term ezzo havd e tid lige re fu n
det Sted ved F roko sten i Id ræ tshu set. Her sp illed e M u siken en
Marsch, som rejste en B ifa ld ssto rm fra de fran sk e J o u rn a listers Side
— de sprang op og raabte og skreg. M arschen var B a ta illem a rsch en
„Sambre et O ise“ fra Krigen 1870— 71. D en m aa tte sp illes om igen .
Men de ty sk e Jou rn a lister krævede en U nd sk y ldn in g — de v ild e el
lers forlade K ongressen. Det lykk ed es kun med sto rt Besvæ r at be
rolige dem og h ind re et Sk ism a — dette sku ld e faa Uger efter komm e
med et gan sk e and erledes skæ bn esvang ert R esu lta t.
Ved en a f F estern e sad jeg ved Siden a f den k end te fran sk e
Th ea terk ritik er Pau l G inisty, der tid ligere som F ored rag sho ld er i
„A lliance fran ça ise“ havde b esøg t D anm ark . Han var m eg et op taget
af dan sk T h ea terud sty r, og jeg loved e at sk a ffe ham Sk itser til en
Række a f D et kgl. Th ea ters D ekorationer. T h ea term a ler T h o ro lf
Pedersen im ød ekom gærne det Ø nske, jeg rettede til ham . Krigen var
da allerede brud t ud, m en genn em det fran sk e G esand tskab tilsen d te
jeg G inisty, som paa dette T id sp un k t v istn o k deltog i L ed elsen a f
Odéon, de T h o ro lf P ed e rsen ’ske Sk itser. Han takk ed e m ig m ed et
Brev, hv is Varm e og F ø lelsesfu ld h ed netop paa dette T id sp un k t
gjorde stæ rk t Ind tryk paa m ig.
Læge W illiam T hu lstrup , hv em jeg kend te fra S tud en ter liv et som
et fo rn ø jelig t S elsk ab sm enn esk e, havd e i nog en T id , efter ved Sygdom
at være slaa et ud a f sin Gerning, red igeret „ Illu streret T id end e“ . Jeg
fik en Dag i Ju li Brev fra ham om , at han øn sk ed e en Sam ta le med
m ig i sin Somm erbolig i T aarnby Præ stegaard . Jeg tog derud og er
farede, at han v ild e kn y tte m ig til R edak tion en . Paa m it sen ere vel
overvejede Fo rslag : at jeg v ild e være M edredaktør, g ik han ind , om
end noget tøvend e, m en det v iste sig hu rtig , at et lyk k e lig t Sam arb ejde
ikk e kund e komm e i Stand. Mine F o rslag fand t ikk e h an s B illig else
— han var im od A k tua litet, den en este Mulighed for et illu str er et
Ugeblad. Da jeg f. Ex. fo reslog at skrive en lille A rtikel om Sk u esp iller
ind en Cam illa Lerche, der døde i Oktober, og som baade ved Casino
og Dagm artheatret genn em en lan g Aarrække havd e h a ft en frem
skud t P o sition , svarede han , at han s Svigerfader, S tiftsp ro v st P au lli,
ikk e m en te, at hun havde b etyd et no g etsom h e lst. S tiftsp rov sten som
Overcensor havd e jeg ikk e gjort R egning paa, og jeg fik m it Navn
sle ttet paa „Illu streret T id end e“ .
K rigsudbrudet den 1ste A ugu st oplevede jeg i G illeleje. A ldrig
hverken før eller sid en har der været et saadan t T u ristb esøg her som
i denne mæ rkelige va rm e og skønn e Somm er. N aturen var lig esaa
overexpon eret som M enneskene.
H in Morgen b egynd te der en sand F lu g t fra Bad estedet, hvor der
boede T y sk ere, Englændere, Ru ssere h e lt fra Kiew , m ange Sv en sk ere,
sam tid ig med, at de væ rn ep lig tig e b lev purret ud af Læ gd sm anden .