301 / 310
294
ling, ny Moral. Det var v an sk e lig t at fø lge m ed. Hver Dag havd e sin
Overrask else. Sp eku la tion sd jæ v elen rasede — D anm a rk var atter
b levet et „M askeradebal“, som hund red e Aar fo rind en , for de le ts in
dige og sorgløse.
V i andre trak os tilbage i s tille S tud erekam re og saa H o rison ten
flamm e.
Maleren P ro fessor Lauritz T u x en sagd e en Dag til m ig, da jeg
beklagede, at vort sæ dvan lige — tid lige re om ta lte — U gesam væ r i
K amm erm u sik fo ren ing en paa Grund a f R estrik tion e rn e nu m aa tte
høre op: „Den gam le T id er forbi, den komm er ald rig tilb a g e !“
Og med denne gam le T id slu tter ogsaa m in e O p tegn elser om dens
M ennesker og Begivenhed er.
M ennesk enes P syk e forand red es, og B egiv enh ed ern e jag ed e h in
anden saa h ek tisk , at de endnu ik k e den Dag i Dag er b ievn e a f
klarede.
--------------Jeg skriver d isse sid ste L in jer en skøn og lun Sep tem b er
dag, ju st da Solen i sin N edgang farver K a ttegats rolige H av flad e med
gyldne Toner. E fter en kø lig og regn fu ld H ø jsomm er denn e H ø st
a ften s b lide og ligevæ g tig e Fred, som jeg v il øn sk e for m ig selv, naar
A rb ejdsdagen en Gang er endt.