298 / 310
291
jeg D ram a tik eren E rn st Hårdt, Forfa tteren a f D ram aet „Tan tris der
N arr“, bo sa t i W eim ar, at kende. Ogsaa en anden Dram atiker under
h o ld t jeg m ig m ed , Ludw ig Fulda.
Mødets U d flu g t gik denn e Gang til E isen ach og W artburg. Jeg
sad i samm e Kupé som en hannov eran sk Major, hvem jeg k end te fra
de foregaa end e Aar. V i kørte forbi E rfurt: „Det er da den stø rste By
i S a ch sen -W eim a r“, sagde jeg. — „Nej, E rfurt er p r eu ssisk .“ E t Ø je
b lik efter pa ssered e v i Gotha. „Ja, nu er vi i Coburg-Gotha,“ sagde
m in R ejsefæ lle m ed et Sm il. Derpaa kom vi endelig til E isenach . Det
var et lille Ind tryk a f T y sk land s „Sm aa sta ts-E lend igh ed .“
En h erlig E fterm iddag tilb rag te vi paa det sagn - og sangom bru ste
W artbu rg, om A ften en fu lg te Sp ejd ern e med flamm end e Fak ler os
ned ad B jærget. D et var m in A fsked med det gam le Tysk land .
Paa J ern b an esta tion en saa jeg Paul S ch len ther for sid ste Gang —
han døde i K rigsaaret 1916 — ham havd e jeg dyb V en eration for. Ak —
hvor m ang e a f m in e b ek end te sku ld e jeg ikk e mere gense. Døden s Høst
var rig: R ichard M. Meyer døde lig e efter K rigsudbrudet, og han s
præ gtige B og sam lin g b lev sp littet ad, Sch iiddekop f blev bortrevet af
Sygdom , paad raget i Krigen. E rich Schm idt var a llerede død 1913, det
stø rste Tab a f alle, sm ertelig t især for „G oeth e-G esellschaft“, der til
P ræ sid en t nu havd e faa et Overpræ siden t Georg Freiherr v. Rhein-
baben, tid lig ere p r eu ssisk Ind enrigs- og F in an sm in ister, ald eles ikk e
sin S tillin g voxen . En Række kend te Goethe-Forskere ho ld t sig
frem tid ig borte fra Selskab et.
T id lig paa Foraaret var Chr. Zangenberg a fgaaet ved Døden. E fter
sin Bortgang fra D et kgl. T h e a te r .v a r han bleven F ilm scen so r, og i
„D an sk e D ram a tik eres F o rbund“ in teressered e Emm a Gad og V ictor
Lem kow sig nu for m in Kandidatur. Min F orb ind else med Dagmar-
th ea tret var ophørt samm en med „Selskab et til Scen ekun sten s
F remm e“, og et F o rsøg paa at danne en n y D irek tion , hvori jeg var
in ter esseret, strand ed e — i Betragtn ing af den komm ende Krig h e l
digvis. Im id lertid b lev P ro fessor R iis-K nud sen foretrukk et for m ig,
der a ltid har in ter esse ret m ig for K on su len ten s og C ensorens Ger
n ing. R iis-K nud sen hævdede at trænge pekun iæ rt til den forøvrigt
ikk e sæ rlig rigt løn n ed e S tilling. Udnæ vnelsen havd e blot den lidt
pud sig e Side, at det radikale M inisterium udnævn te en Mand til
Censor, som a ltid havd e været den u fo rson lig ste Modstander af al
R ad ikalism e. Men R iis-K nud sen og jeg b lev gode V enner — han
forstod hu rtig , at jeg ikk e nærede det svag este Nag til ham , fordi han
var b leven den foretrukne.
En stor B egivenhed i Jun i 1914 var den in terna tiona le P resse
kongres, som om sid er havd e va lg t København til Mødested. Der var
lagt et sto rstilet P rogram for Kongressen, hv is P ræ sid en t stadig var
den a ltid ligevæ g tig e og sm ilend e W ien erredaktør Singer med den
bu rch ik o se T aunay som Generalsekretær. B land t andre gam le Be
kend te tra f jeg Major Schw eitzer, der paa V aldem arsdagen den 15de
19*