294 / 310
287
fri Hu stru . Grunden til, a t han et Aar sen ere b lev „g em a ssreg elt“ af
den b a d en sisk e R egering, har jeg aldrig k u nn et opspore. To Maane-
der efter V erd en sk rig en s Udbrud søgte han m ig i København — jeg
lagde B esk ed om , naar h an kund e træ ffe m ig, m en han v iste sig ikke
og døde ko rt T id efter i T y sk land .
Jeg kom h jem til en Th ea terb eg ivenh ed — Karl M an tziu s’ A f
sk ed sfo r e stillin g Søndag den 29de Sep tem b er.*) Han vedb lev at være
D irek tør til U dgang en a f Sæ sonen , m en nu — under T rykket a f
m ange æ rerørige, lum sk e og h emm elig e Baghold sangreb — havde
han b e slu tte t a t fratræde som Sku esp iller. Han endte sin Tale til
P ub likum m ed de Ord, at F orb ind elsen m ellem ham og Th eatret var
overhugg et nu og i F rem tid en . Ind en sin uven ted e Død fik han dog
L ejligh ed til at k n y tte den paany. D et var en underlig kølig og trist
A fsked , et sto rt Tab for Th eatret.
Gerhart H aup tm ann hæd red es med Aarets literære Nobelpris og
rejste i B e gyn d elsen a f D ecem ber m ed sin Hu stru til Stockholm for
at m od tag e den. Jeg frem sa tte nu i D an sk F o rfa tterfo ren ing s B esty
relse det F o r sla g , a t v i sku ld e indbyd e ham til paa H jem turen at
komm e til K øb enhavn og ho ld e en F e st for ham . F o rslaget fa ld t i god
Jord, og D ig teren tog im od Indbydelsen . Da Dagm artheatret faa Aar
forinden havd e sp ille t H aup tm ann s Skuesp il „Fragtm and H en sch el“
med H en rik Malberg i T itelro llen — tid ligere havde ogsaa den ty sk
sven ske S k u e sp iller von der O sten, g ift med Sku esp illerind en B leibtreu
i D resden og Fader til O p erasangerind en Eva von der O sten, ud ført
Rollen ved et Gæ stesp il paa Casino — henv end te vi os til Adam P ou l
sen og J oh ann es N ie lsen og foreslog dem at genop føre det ved en
F o restillin g ind en F esten paa Hotel d’Angleterre.
Gerhart H aup tm ann og Frue b lev m od taget a f B estyrelsen ved
A nk om sten om A ften en til Ø sterbro S tation . T il Stede var ogsaa
J ohann es Jø rg en sen , der strax paa Perron en in terview ed e ham til
„N a tion a ltid end e“, ind en de kørte til Hotel d ’Angleterre, hvor vi næ
ste Dag b e sø g te dem og overrak te Fru H aup tm ann B lom ster. D igteren
var i hø j Grad op liv et a f de Hæd ersbevisninger, han havde m odtaget
i S tockholm , m ere tilgæ n g elig og ta lend e end den foregaaende Som
mer i L au ch städ t. F ru H aup tm ann var m eget elegan t og indtagende,
en fu ld end t V erd en sdam e.
F o restillin g en paa D agm artheatret Lørdag d. 14de December over
værede de i F remm ed log en , og Pub likum h ilste D igteren med B ifald.
Han sagd e Malberg v en lig e Ord om h an s Spil, m en var ogsaa aner
k end end e overfor de øvrige R ollehavende.
F esten i Hotel d ’Angleterre havd e faaet et o fficielt Præg. Baade
U d en rig sm in ister A h lefeld t-L au rv ig , K u ltu sm in ister Appel og F in an s
m in ister Neergaard deltog. Erik Skram , Valdemar Vedel og jeg holdt
Taler til Hæ d ersgæ sten — jeg m ind ede om Somm erens F ørsteop fø*) Han spillede tre af sine ypperste Roller i Fragmenter: Advokat Berent i „En
Fallit“, Baron Trolle i „Den gamle Præst“ og Markus Antonius i „Julius Cæsar“.