290 / 310
283
„Kongen a f D anm a rk s Gard ister.“ Kongen og D ronn ingen havde til
sagt deres Næ rvæ relse, og Logen ven ted e dem . Men det trak ud med
deres A nk om st, og sna rt rygted e det sig paa T ilsku erp lad sen , at Kon
gen om E fterm idd ag en paa en Spaseretur var bleven alvorlig syg.
Selv om der fra o ffic iø s jo u r n a listisk Side kom beroligend e Med
d elelser, var det dog a lm in d elig bekendt, at det H jertean fald , der
havde ram t K ongen paa K ongen s Nytorv, gav An ledn ing til B ekym
ringer.
Da jeg som M edlem a f Udvalget for den projek terede Hornbæk-
G illeleje B an e den 5te April 1912 deltog i en a f Hornbæk -Banebestyrel-
sen arrangeret U d flu g t lan g s den paa tæ nk te L in je, ta lte de tilsted evæ
rende M in istre, F in a n sm in ister Neergaard, M inister for o ffen tlig e Ar
bejder T h om a s L arsen og L andb rug sm in ister Anders N ielsen om
K ongens Sygdom . Neergaard erklærede, at M ajestæ ten s B efindende
havde rettet sig paa g læ d elig Maade. K ongen og D ronn ingen rejste den
10. April til R ivieraen , m en den forven ted e Bedring sk u ffed e — den
14. Maj døde Kongen p lu d selig i Hamborg, en K atastrofe saa uv en tet,
at den v irk ed e overvæ ldende. I sin korte R egeringstid , der havde bragt
Kong F red erik p e r son lig e Sorger, havd e han s retsind ige Karakter og
sym p a tetisk e Færd vun d et ham B e fo lk n in g en s T illid . Jeg stod samm en
med nog le V enn er paa Am alienborg S lo tsp lad s lige n eden for A ltanen
paa Christian den 7des Palæ , da K on sejlsp ræ sid en t K laus B ern tsen
om E fterm idd ag en T irsdag d. 14de Maj udraabte Kong Christian
d. 10de. D en n y e Konge va r dybt bevæget; de Ord, han ud talte, at
D anm a rk s Æ re og Selv stæ nd igh ed vild e være han s Maal, vand t stor
m ende G enklang i F o lk emæ ngd en , og sna rt sku ld e d isse Ord faa den
dyb este og b etyd n in g sfu ld este Baggrund, da V erd en sk rigen udbrød.
H in E fterm idd ag paa Am alienborg er b leven h isto risk . Samm e Dag
døde Sveriges store D igter A ugu st Strindberg, a f hvem jeg havde et
saa stæ rk t p e rson lig t Ind tryk. Skram og jeg b eslu ttede, at Dan sk
F o rfa tterfo ren ing teleg ra fisk sku ld e bevidne den sv en sk e Fo rfa tter
fo ren ing sin D eltag else.
T il d enn e Somm ers G oethe-F estligh ed er i W eim ar havde jeg en
opm un trend e L edsager i Maleren Hans N icolai Han sen, med hvem
jeg foretog en større Tur over de th iirin g sk e B jerge til H etschburg og
Berka. I S elskab med ham b esøg te jeg P ro fesso r P. E. Raaschou, der
da var an sa t som Kem iker i W eim ar, og han s Hustru A strid, født En
gel, en Sø ster til Sangerind en B irg itt Engel, h ø js t fornøjelige Menne
sker, h v is sm u k k e H jem var en lille dan sk Enklave i Goethe-Byen.
Og Hans N ico la i H an sen slog S ta ffe liet op og fæ stnede flere Interiører
fra de sm a lle Gader og Stræder om kring S lottet og R egeringsbygn in
gerne til s it Lærred.
A tter havd e Pau l Sch ien ther fo reslaaet m ig at tage til F estsp illen e
i L au ch städ t, hvor Gerhart H aup tm ann s nye Skuesp il „Gabriel Sch il
lings F lu c h t“ sku ld e op føres i Fo rfa tteren s Nærværelse.
Jeg fortrød ikk e R ejsen til Halle, hvor jeg vandrede langs den