51 / 179
41
kløede, som Gnierens, naar han seer andre tælle
Dukater.
Men Nordenvinden førte os snart bort fra all den
Ting, som kunde opvekke de ubetimelige Lyster. Saadan
har jeg endnu aldrig gaaet til Søes, sagde min Kapitain,
det blæser dog got, men ei saa megen Søegang, som i
Bergens Vaag men — ingen Ting skal være fuldkorn?
men. Vi opdagede en Lækasie i Skibet, som ingen
kunde erindre sig at have seet Lige til. Imod all Skibs
Costum kom den oven i fra og randt hen at Dækket
som en Bæk — man inqvirerede og Sagen var denne:
En vis Jacob, som havde sovet liige fra Bergen paa sit
ærlige Ruus, fandt for godt i sin Køye i Ruffet at lade
Naturen have sin egen Vandring og derfra denne
Lækasie. Vi seilede endnu denne Aften Siggen forbie
og altsaa forbie alle de Østers vi ellers skulde ført med
os til Kiøbenhavn.
7de. Idag stod jeg op og saae Dag?Brækningen, et
sieldent Syn for Byens Natte?Raller. Lidt mindre Vind
i Dag og lidt mere Søegang. Vi ere nu ved Siden af
Udsiire 12 Miil fra Bergen. Min Erich begynder at faae
Søeont men Sven holder sig brav.
Hans rosenrøde
Søekiste forfærdiget af Klokker Morten overgaaer alle
Kister inden Skibs?Borde ved sin Storhed og er Admiral
mellem Kisterne. Kanske Klokkeren er Prophet og
kanskee der skal blive noget stort af Drengen; alvorlig
talt: Kisten er meget for stor. Rummet paa et Skib er
kostbart og Kahytvagterne spiller en liden Rulle. Man
er kommet efter, hvorfor ovenmeldte Jacob drikker saa
gierne og lækker saa meget. Han er confirmeret i Kors?
kirken, dette kan vel intet udrette; men af Hr; Jan
With. — See det er Tingen. I Dag have vi snart stille,
snart Modvind og snart Fordevind igjen, det gaaer dog
altid frem og ikke tilbage.
8de. Om Morgenen endnu stille og paa samme
Rum. Fra Udsiire besøgte os en Baad, som troede vi
ville have L od s; vi betakkede os, han fik en Dram, og
reiste sin Miil tilbage. Nu er Klokken 10 og vi seile
for god Vind. Den følger os til Middag, saa stille til
Klokken 4Vs og da reen Modvind! Den fører Skibet