52 / 179
42
og mine Tanker tilbage, dog de sidste ikke længere
end til Udsiire og nu har jeg Tiid til at anmærke at
det var Manden i Baaden selv som fik en Dram; dette
er en lærd kritisk Anmærkning som kun Ørkesløshed
og slet Humeur frembringe hos en Journalist. — Og
nok een, som henhører til dette Slags Skrifter hvorved
Christopher Frimand er bleven udødelig. Udsiire er en
Øe beboet af omtrent 200de Mand, udgiør et Annex
til Torvestad og har Prædiken 3 Gange om Aaret. Man
kan aldrig viide hvad slig en sandfærdig Iagttagelse er
nyttig til. — Den staaer under, (? ) og Gud veed om Udi
siire ellers staaer nogen Steds uden paa Søekorter, og
der kan man troe det var et Skjær beboet af Maaser;
nær havde jeg glemt at Præsten til Torvestad heeder
Røtting og er en dansk Mand. Denne Anmærkning er
vel ikke frugtbringende men fylder dog sit Rum og tog
man alt det bort af Reisebeskrivelser som ligner denne,
saa gik den største Deel i Vasket. — I Aften førend vi
spise vil jeg lave en liden Punsch. Det kalder jeg at
bære sin Skjæbne med Taalmodighed.
9ende. G od Morgen min Tøs! I Nat drømte jeg
om dig, hvorledes du — Nej det er sandt det er Reisen
jeg skal beskrive — Vi lagde i Aftes ud fra Landet en
liden Promenade af 8te Miile liige ud i Havet, nu ere
vi paa Vejen tilbage og endnu i Dag Klokken 101/*
uvist hvor langt fra Land. — Frue Anna giør underlige
Kaprioler, vore Meubler i Kahytten danse, vore Kaffe
Kopper skrangle over. Og naar jeg, som du veed, har
gode Been og Ligevægt i min Krop, gaaer paa Dækket,
er det ligesom du saae den halte Danqversen. Erich,
arme Djævel er usynlig. Sven holder endnu Conte*
nance. Vi have en Koksmat, som giør sin første Reise,
er 28 Aar, har været Mahler^Dræng og gaaer nok atter
hen at belære sig paa Roser, naar denne Tour er forbi.
Han hører ilde og gaaer i Lee naar han skulde gaae
til Luvart, er ellers et got Liv og ifølge sit Bestik spør?
ger allerede i Dag om vi ikke snart see Kiøbenhavn.
Vi takke Gud om vi, naar Taagen gaar bort, kunde see
Norge. Men Taagen gik ikke bort, og for ei at støde
Frue Annas Næse paa bemeldte Norge vendte- vi fra