46 / 179
36
Afskedssang til Herr Rein den 1ste Novbr. 1791
Forgiæves Glædessange lyde,
Forgiæves de til Fryd indbyde,
D en smiler ej til dette Lag!
Han, som saa ofte var vor Glæde,
Er sidste Gang blandt os tilstæde —
0 Rein! Det er din Afskedssang!
O g du vort Selskabs Sanggudinde!
Selv dine heede Taarer rinde!
Selv dig nedtrykker Sorgens Vægt.
1 ham du sorgfuld seer bortdrage
Den eeneste du har tilbage
A f ædle norske Digterslægt.
Saa glad, saa henrykt nys du hørte,
H v o r sødt hiin Grækers Luth han rørte
Som af sin Vibes Haand han tog;
O g Gratierne om dig iilte,
Saae undrende til dig og smiilte,
Som du din Vibe Luthen slog.
O g da sit Norges Sag han talte,
O g for dets unge Fyrste malte
Dets Bødler og dets Hædersmænd;
Da steeg af Fryd dit ædle Hierte
A f Norges Skydsaand du begierte
E n Egekrands til Eders Ven.
V e n ! skiønt du elsker Digterære,
D en sande Stolthed er at være
E n ægte Normand, Brødres V e n !
Derfor skal og dit elskte M inde
I Norske Selskab ej forsvinde,
Før Norske Selskab svinder hen.
Gaae, hvor du gaaer, til H e ld og Glæder
Væ r Musers Y ndling, Norges Hæder!
V o rt Selskabs og hver Broders Ven!
O g tænk med Venskab tit tilbage
Paa os og paa henfarne Dage
Som her i Glæde svinde hen.
Rahbek.
*