41 / 179
Der Copiist, sogenante Perial Wessel
oder
Eine Triodram
In Dänische Versen verfasset
und
Madame Ju u l
A n seine Geburtstagen d. 9de Februarii 1789
gevidmet
von
seine gehorsamste Diner.
Skuepladsen forestiller en dunkel Cypres Lund — Hr. Begtrup sidder kiæmpende
med tunge Tanker og efter flere udtryksfulde Armbevægelser udbryder:
I danske Canaan,
— Jeg mener Jydens Land —
H v o r Rug og Hvede villig voxer
O g Engen kry’r
A f vilde og af tamme D y r,
Jeg meener Herremænd, Ridfogder, Faar og Oxer —
D er var jeg engang Præstemand,
D er paa m in brede Ryg jeg gode Dage bar
O g feedere tilsidst end selve Kaldet var ;
End husker jeg, med hvad opsperret Gab
Det hele Kirkesogn var vant at stirre
Paa deres Præst og snappe af hans Flab
De bittre O rd , Samvittigheden pirre —
End husker jeg de Suk, fra Jyders Bryst uddrog,
Naar brede Haand paa helligt Eløjel slog
O g tit jeg ønsker mig tilbage;
T h i H im len veed man ennuierer sig
Meer ved at leve her, end gandske være Liig —
Ja endnu jeg jordfæste gad,
Gad messe, døbe, Offer tage,
O g Skræk i Syndere indjage
Men fremfor alting faae mig Mad —
O g — Skyggetaaren ned paa Skyggekinder flyde
D en Kummer ej for Katten er,
Det er ej hverdags Lidelser,
Som kryster Taarer af en J y d e --------
O g neppe vadende i Lykkens Kløvereng,
Før honningsøde Blomst jeg havde kundet nippe
Jeg meener: neppe lagt paa bløde BryllupssSeng,
O g endnu ikke spændt i Sælen,
Stak grusom D ød mig oven Hælen,
O g Proserpina kom mit Haar at klippe,
Paa breden Jydsk: M ig Døden rev, saa Skam,
A f A rm en ud
Paa yndig Brud
Den jeg tog og forlod som Jomfrue Praem;
H vad Unde r derfor, om jeg ønsker mig tilbage
O g Underjordisk Egn gienlyder Begtrups Klage!
31