45 / 179
35
Da Zetlitz blev cand. theol., sa han igjen farvel
til Kjøbenhavn, ledsaget av Reins avskedssang:
«H e ld være dig for hver en Gang,
vor Kreds du skjænkte Fryd og Sang.
. . . G id Norge dig, sin bedste Ven
med varig Fryd omfavne,
og see vi dig ei mer igen,
du aldrig Venner savne.
Saa tit vi sidde glad ved Vin,
den første Skaal skal være d in !»
Den norske tradition skulde nu nærmest holdes oppe
av Rein, han møter frem med fødselsdagsvers til madam
Juel d. 9de febr. 1791.
Til Madame Juul
den 9 febr. 1791.
Een Skaal for en Jyde vi Normæ nd frembær,
Skiønt mange vil finde det underligt er;
Men Nordmæ nd det gode bør hædre og kan
Endog, naar det findes i Jydernes Land.
Som Moder, som Søster vort Selskab dig seer,
O g er du for nogle iblandt os end meer,
Saa skal dog vi andre, som Venskab kun fik
Os trøste dermed, at vi nyde din Drik.
Lad aldrig den Tanke opstaae i din Barm,
A t rive dig udaf venskabelig A rm
Men, hvor D u end rejser, saa følge dig Hæ ld !
O g Hæ ld hver en Jyde, som ønsker vort Vel.
Rein.
Men endnu samme aar fortæller
avskedssange til
Rein
os at selskapets sidste støtte forlot skuepladsen.
Ogsaa han drog hjem til det prestekald som hjemlandet
hadde at by dem alle. Rahbek, der nu som ungkar
bodde paa Bakkehuset, og saa smaat la grunden til
den kreds der senere blev et slags «norsk selskab» —
han besynger Reins bortreise.