43 / 179
33
Begtrup
M in Regning! jeg troer Manden
H a r aldrig haft, hvis ej, er gaaet fra Forstanden
Siig! veed han, hvor han er?
Ju u l
Ih ja, i Kiøbenhavn
Det Norske Selskabs Væ rt, og Ju u l det er mit Navn,
O g du m in Giest — D in Vom
har G runker kostetmig,
O g strax betal din Skurk! hvis ej, jeg stevner dig.
Begtrup
H ø r! veed han det ej før, saa vil jeg hannem sige
A t ingen Regning her betales kan,
A t dette bestialske Land,
H v o ri vi begge er, det er de Dødes Rige —
O g at desuden jeg var Cimbrisk Præstemand,
O g mens jeg Aande drog, deroppe Begtrup heed.
Ju u l
Den salig Begtrup har m in Kone sagt
var feed
O g Præst — og naar jeg paa
dig seer,
Det gierne hende kan, at du den Begtrup er,
Men hvis jeg dine O rd skal troe,
O g vi er døde begge to,
Saa viid vor fælles Ægtemage
Med Manden Meyer [eller Maje?] blev tilbage.
Begtrup
H va d hører jeg! — O ! Spot og Skam!
Fik J omfrue Praem
T il Ægte ham?
Siig! har han B ørn?
Ju u l
Nej!
Begtrup
O ja, jeg slutte maae
A t den som blev snart bare Taae
H a n ingen Børen kunde faae —
Copiist Wessel
kommer ravende ind forbie den Cypresse bag hvilken Puifen staaer, for hvilken
han giør en Compliment, og synger
Som Solen den ganger igiennem et Giar,
O g det vorder intet til Skade,
Saa er Madame Ju u l en Jomfrue klar —
Det G u d hendes Mand torlade.
3 — Fra Det norske Selskabs kreds.