9 / 179
FORORD
I
denne bok er samlet hvad jeg har kunnet finde av
utrykt stof om de nordmænd der førte os ut av
fællesliteraturen, og ind i egne farvande. Om ikke Det
norske Selskab bokstavelig var alles samlingssted, saa
blev det dog der nordmænd fandt hinanden, og deres
tanker krydsedes. Jeg har derfor ment, at boken kunde
seile under selskapets flag. Nordal Brun, som fra seb
skapets begyndelse var knyttet til Norge, undgik ikke,
at de som sat igjen i Kjøbenhavn, saa op til ham som
en norskhetens fører. Han hører derfor rettelig hjemme
i det seiskap, hvor jeg her lar ham optræde. Des#
værre er det jo bare en liten brøkdel av hans rike
brevlige efterladenskap jeg gir. At samle dei er en
opgave som endnu venter paa sin løsning.
Da jeg har indskrænket mig til at gi hittil ukjendte
og utrykte bidrag i versprotokollen, vil min samling
bare gi et utsnit av selskapets liv. To av dets hoved?
mænd, som Fasting og P. H. Frimann, kommer ikke
med; Fastings vers staar i Sagens fortrinlige utgave av
hans digte, og de Frimannske smaavers stod sig bedst
paa at utelates.