14 / 179
4
murene taler svundne aarhundreders sprog — end om
vi lettet paa denne messingklinken i døren her? Staar
vi paa terskelen til madam Juels allerhelligste?
Det er ingen «sal» vi triner ind i, men loftet høiner
sig, og væggene viger for alle de lystige regler som
rinder én i hu.
Her var det altsaa de tydde op, naar de ikke vilde
være «udsatte for enhver Fremmeds ubeleilige Nærvæ?
relse og ofte ubehagelige Nysgjerrighed». Her var det
madam Juel bevertet dem og tok sig av dem, mens «fat*
ter» hadde nok med gjesterne i stuen.
I sin tale paa selskapets toaars fødselsdag d. 30te
april 1774 siger dets stifter, Ove Gjerløw Meyer, at
«enhver af dem ønskede at have et Selskab, hvor han
kunde tilbringe de Øjeblikke, som en anspændt Aar*
vaagenhed og forud anvendt Flid kunde skaffe ham til*
overs fra mange og vigtige Forretninger, hvor han be*
trygget for ubehageligt Møde . . . og tvetydige Ansigter,
kunde ved bekiendte Venners Hielp forjage den fortræde*
lige Kiedsommelighed, som indsniger sig ofte endog i
den bedst anvendte Eensomhed og er altid en vis Giest
i hvert Selskab, som ei forædles ved skiønsomt Valg.
Det var Selskabets første og navngivne Hensigt; den
behagede ved sin Uskyldighed, og Mange underskreve
en Plan, hvis største Skiønhed var dens Simpelhed.
Men Selskabet voxede, det samlede Kræfter, og følede
med Kræfternes Tiltagelse Virksomhed i alle sine Lem*
mer; Ledighed selv maatte blive Arbejdsomhed, og det
nødvendige Tidsfordriv skulle blive nyttige Bestræbelser
— kort: Et Selskab uden Arbejde synes unyttigt».
Nogen av selskapets medlemmer «erindrede sig de
uskyldige Øvelser de havde havt mellem sig», før de
egentlig var noget seiskap.
De «uskyldige øvelser» er da det litterære tidsfor*
driv, som kom til at gi klubben sit præg og sprede
dens ry. De skrev vers, om alt mulig under solen.
Der blev git opgaver, og de bedste rimede besva*
reiser blev præmieret. Man kunde vinde 40 rigsdaler,
eller en flat, glat guldring med selskapets devise: vos
exemplaria græca — nogen løsrevne ord fra Horats’s