15 / 179
5
arspoetica:
« 1 s k a l
følge grækernes forbilleder». Dénmot
har ringen ingen blaa eller grøn sten til forsiring, som
senere er blit den paaduttet. Den almindeligste præmie
var «tolvskillingsbollen» — fuld av «biskop» eller punsch.
Selskapets morskap gik altid paa vers — men det
hadde desuten sin national.litterære opgave. Danske
kritikere hadde gaat Nordal Brun haardt paa klingen
for hans Zarine, men endnu slemmere medfart fak trøn*
deren Niels Krog Bredahl for sit syngestykke «Tronfølgen
i Sidon». Begge følte de det, som det «ikke var deres
mindste ulykke at de var norske».
Samlet danskerne sig naturlig om en digter som Ewald,
saa fik nordmændene ogsaa sit straalende midtpunkt.
Et halvt aar efterat «Det norske Selskab» var blit til,
utkom «Kiærlighed uden Strømper». Dermed fik nord.
mændene opreisning. Men motsætningen mellem de fransk,
smittede Wesseliter, der drev «gratiernes leg» med vid
ynde - og de ha.stemte Ewaldianere, som med rim.
fri pathos satte de Klopstockske oder til høibords -
den var og blev uoverstigelig.
Nordal Brun reiste hjem til Norge, efter at ha git
de norske studenter sin vise at synge paa - men Wes.
sel blev, og blev aldrig andet end student Da han
vel hadde faat latteren paa nordmændenes side, kunde
de i hans kjølvand vove mangt et impromptu, som
ellers vilde faldt dødt til jorden.
Versene er blit indført i en protokol, hvis skjæbne
hviler i det dunkle. Har den sikkert eksistert før 1785,
da den paabydes i de trykte love? Har man i selska.
pets første tiaar bare nøiedes med løse verselapper, som
gik paa omgang i københavnske studenterkredse? Alle
de senere avskrifter av versprotokollen er ihvertfald
vilkaarlig ordnet, og teksterne har gaat saa længe til.
vands, at de kommer meget mangelfulde hjem lgjen.
Rahbeks fortælling om hvordan nogen epigrammer
blev til og derpaa strødd for alle vinde, er sikkert ty.
pisk ogsaa for Det norske Selskabs vedkommende. «En
Eftermiddag, som jeg havde sluttet
m m
Forelæsning,
biede Rein og Zetlitz paa mig, at jeg skulde gaae hiem
med hos Rein, da de havde noget at vise mig..............