11 / 179
Den norske Selskabs segl.
I.
K
jøbenhavnernes ophidselse hadde faat luft ved Stru*
ensees fald — det svirret med rygter efter den poli*
tiske stormflod
da der kom en studentersang til verden,
som skulde vække adskillig gny. «For Norge, Kiem*
pers Fødeland, vi denne Skaal vil tømme» — var det
da andet end en klubvise med litt nordmands*brauten
til omkvæd? Og hvem var denne kjæmpernes lands*
mand, som bød dem «vaagne op engang og bryde Læn*
ker, Baand og T vang?»
Det var en trøndersk cand. theol. med non, ikke
meget kyndig i det tyske sprog, og derfor forkastet
som sekretær hos sin høie foresatte biskop Gunnerus.
Men
Johan Nordal Brun
var ikke den som lot sig for*
knytte. Kunde han ikke tysk, var det kanske mulig
at faa holde en præken paa dansk? — Men «en dansk
kom ham altid i forkjøbet». Da følte Brun «han var
en nordmand» og skrev sørgespillet Zarine — efter
fransk mønster. Det naadde ikke saa faa opførelser paa
den kongelige skueplads, men er dog mest blit kjendt
ved at parodieres i Wessels udødelige «Kjærlighed uden
Strømper».
Det var «kjæmpens» bedrifter, da studentervisen
med den imponerende opsang strømmet fra hans læber.
De norske matroser og den norske livvakt hadde
hævdet sig kjækt i Struensees sidste dage. Gjorde Brun
i sin sang fælles sak med dem, grep han til pennens
vaaben mot den tyske ministers vælde, som nu var paa
heldingen ?
1 — Fra Det norske Selskabs kreds.