18 / 179
Lad saa ej Stød af Glassene
Og mindre Smæk af Kyssene
For Avinds Øre blæses;
Thi hvert et Stød af Glassene
Og hvert et Smæk af Kyssene
I Aftenpost skal læses.
Drik saa enhver sin Naboe til,
Saa fuldt og tit, og naar han vil,
Med og foruden Skaaler !
Den som ej fulde Glas udstaaer,
Lad ham kun pimpe paa en Taar,
Til han ej meere taaler.
Nu stiger Viinens Dunster op,
Fordeles i den hele Krop,
Og giør hver Aare svanger:
Bort nu med Griller og Fortræd
Og al slig hypocondrisk Sæd,
Som føder Sorg og Anger.
Luk nu kun Døren op min Ven!
Skiænk i, drik ud, slæng Glasset hen
Just Momus mit i Næsen,
Om han paa os at sige har
Vi peege Finger til den Nar,
Som tørster og er kræsen.
Lad nu hvert Stød af Glassene
Og hvert et Smæk af Kyssene
For Avinds Øre træde;
Til Straf hun alt maae høre paa
Og græde, for hun ej kan faae
Her Aarsag til at græde.
Det sidste Glas med fuldest Maal
Drik nu enhver sin Piges Skaal,
Og drik og føl tillige
Skiænk i, og føl og føl og drik
Nu blander Sangen sig med Hik
God Nat mit Glas, min Pige.
Bredahl.
Men vin og elskov gjør hver mand til poet, det
gaar mere traat, naar opgaven er abstraktere. Selv «Lvk*
ken» synes ikke at ligge saa let i pennen, og «Ulyk*
ken» er langfra malet sort nok. «Kjærligheden, der
overvinder alt», falder ogsaa litt mat ut, og «den ulyk*