12
indbyrdes blive enige om at lade komme for Lyset.
Enkelte Partiers Bedømmelser skal hverken lokke eller
skrække os. Almuens Lovtaler, eller Skumlerier |: og
hvo veed ikke at der jo og gives lærd Pøbel : j skal ikke
forrykke os et Skridt paa vor Bane, thi Pøbel dannes i
alle Lande efter forudfattede Meninger, Strøeskrifter,
Flyveblade, og andet deslige, og, hvad den engang først
falder paa, er og bliver for den uryggelige Sandheder,
det gaaer med dem, som med den engelske Pøbel, der
efter Carl den 1stes Henrettelse, var bleven saa ivrig
mod alt, hvad som kunde kaldes Kongerige, at endog en
vist mere patriotisk end orthodox engelsk Borger, naar
han skulde læse sit
Fade
r vor, og kom til det Sted
tilkomme os dit Rige,
aldrig vilde nævne disse Ord, men
i det Sted sagde:
tilkomme os din Republique!
Kort: vi ville arbejde i Stilhed og stedse have de
Mynstre for Øjet, som efter vore Indsigter synes at
fortiene Berømmelse, aldrig skal vor Forfængelighed
saavidt forstige sig, at vi skulde falde paa, at opklække
i vort Skiød Seraphiske Digtere; lad dem læses af de
som have vant sig til at beundre dem, og lad dem
forstaaes, om ikke af Mennisker, saa af deres himmelske
Staldbrødere og navnløse Cherubiner, naar d e ..............
....................... i samlede Myriader — — — — — —
Zittrende Lyst, med hiin konstige Haand paa den him?
melske Harpe — Svimlende tumle sig høyt fra Olymp
blandt Engle og Sphærer. —
Vi for vor Part Højstærede! ville blive ved Jord*
kloden, og lade os nøye med at paaskiønne, efterligne
og berømme en Jacobis mandige Veltalenhed, Biehls
søde og indtagende Sprog, en Nordal Bruns herlige
og flydende Versification, en Bulis ædle og stærke Uds
trykke, ja vi have allerede dem i vort Selskab, som vi
ikke undser os for at giøre os stolte af, og som have
lagt Grundvolden til et velfortient Æreminde i de
smukke Videnskabers Republik, hvis Navne forbydes
mig at nævne, da de selv ere her nærværende — —
Men Tiden minder mig at afbryde, endskiønt mine
Følelser, just nu stige til det højeste og kunde forføre
mig til at blive ved. Jeg vil derfor, endskiønt ieg